WSPA samarbejder med Londons politi om at stoppe handlen med vilde dyr

Feb 22, 2012

De to tigre blev aflivet kun ti dage gamle for at udstoppes og sælges som dekoration.

Millioner af vilde dyr er berørt af den illegale handel, der vurderes til at omsætte for 12 milliarder amerikanske dollar hvert år verden over. London er centrum for denne handel. Gennem det nye samarbejde med Londons politi gør vi nu en indsats for begrænse handlen.

For første gang bidrager WSPA med økonomisk støtte til en lokal politienhed. Med ekstra ressourcer til den specialtrænede enhed, der arbejder mod forbrydelser over for vilde dyr, kan det nuværende team vokse til en større styrke. Mange i teamet er godt på vej mod pensionsalderen, og det er vigtigt, at deres specialviden bliver ført videre.

Blandt de 30.000 genstande, som politiet i London har beslaglagt siden 1995, er et tre meter langt isbjørneskind, to udstoppede, ti dage gamle tigerunger, elfenben, horn fra næsehorn og pels, der stammer fra udrydningstruede dyr.

Enheden har også fundet bjørnegalde tappet fra bjørne, der lever under forfærdelige vilkår i Asien. Et fænomen, vi arbejder intensivt på at stoppe.

Læs mere om vores arbejde mod bjørnefarmene i Asien >>

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA