Jan 23, 2012
Vi har lige fået godt nyt fra vores partnerorganisation i Pakistan, BRC (Bioresource Research Centre). Tre bjørne, der i efteråret blev reddet fra en frygtelig tilværelse med bjørne-hundekampe, er ved at komme sig rigtig fint i det WSPA-finansierede reservat Balkasar. To af bjørnene er blevet så meget stærkere, at de lige er blevet lukket ud i det store område i reservatet.
Bjørnene, der hedder Milla (Den dejlige), Shama (Lyset) og Lala (Tulipanen), er faldet godt til i reservatet. Milla og Shama er nu kommet ud til de andre beboere i Balkasars store område, mens Lala stadig bor i et karantæneområde, da hun har slemme skader på sin snude, der endnu ikke er helet.
Se billeder af bjørnene på Facebook >>

Milla er en asiatisk sortbjørn på cirka fem år. Hun har en rødlig, pjusket pels, og hun er på alle måder blevet meget sundere og raskere, efter hun er kommet til reservatet.
Milla blev i stor udstrækning udnyttet i kampe mod hunde, og det er et liv der har sat sine spor. Hendes snude bærer ar efter hundenes angreb, og hun er blevet blind på det ene øje.
Da Milla fik lov til at gå ud i reservatets store område, forlod hun uden den store tøven sit karantæneområde og begyndte med at undersøge sit nye hjem. Holdet fra BRC fortæller os, at hun spiser godt, og at hun går på opdagelse i de nye omgivelser sammen med bjørnen Shama.

Shama har en tyk, sort pels og er ligesom Milla omkring fem år gammel.
Hun blev udnyttet til en lang række kampe, og har oplevet forfærdelig meget stress og frygt, men udover et sår på snuden, ankom hun alligevel til reservatet i relativt god behold.
Shama har heller ikke mistet sin naturlige nysgerrighed på livet, og ligesom bjørnevennen Milla var hun ivrig efter at komme ud fra sit karantæneområde til det store naturområde i reservatet, hvor hun blandt andet nyder at undersøge træerne og slappe af sammen med Milla og de andre bjørne.

Da Lala (Tulipanen) ankom til Balkasar, var det tydeligt, at et stort, åbent sår i Lalas snude ville kræve intensiv behandling og måske også operation.
Såret var et hul, der gik tværs igennem snuden (som billedet viser), og det var svært for Lala at få nok mad i sig. Hun nægtede simpelthen at spise.
Reservatets dyrlæge og ildsjælene fra BRC har holdt hende under nøje opsyn, og takket være den pleje og behandling, de har givet Lala, kan hun nu spise normalt, og hendes sår er godt på vej til at hele.
BRC-temaet mener ikke, at Lala er helt parat til at komme ud og møde de andre bjørne. Bjørnes leg går ikke altid stille for sig, og Lala ville kunne komme til skade ved et uheld. Mens de venter på, at hun bliver stærk nok, og såret er helet, bliver hun boende i sit eget område i reservatet.

Milla og Shama, der nu har forladt karantænen sammen, er blevet del af en gruppe bjørne, der består af: Sohrab, Babu, Maylu & Chowti, der blev reddet i 2010, og Bhoori, Leela, Kaali & Nita, der blev reddet i 2011.
Chowti, der er den eneste helt blinde bjørn i gruppen, har gjort rigtigt gode fremskridt, og hun fungerer godt sammen med de andre bjørne.
Selvom Chowti ikke gerne går langt væk fra de områder, hvor den meste mad bliver serveret (der bliver også lagt mad ud, som bjørnene selv kan finde), så fortæller BRC os, at Chowti har gode forhold til de andre bjørne og virker til at nyde livet generelt.
Se billeder af bjørnene på Facebook >>
| Vi arbejder sammen med BRC for at stoppe bjørne-hundekampe.
Takket være WSPA og BRC's samarbejde bliver bjørne i Pakistan beskyttet og reddet fra bjørne-hundekampe. Siden vi indledte vores samarbejde er antallet af bjørne, der bliver udnyttet til kampe, faldet fra ca. 300 til ca. 60. I oktober 2010 blev det WSPA-finansierede reservat i Balkasar åbnet som Pakistans nye hjem for reddede bjørne. Reservatet dækker syv hektarer og er et sikkert sted for de bjørne, vi redder fra et liv med kampe. I Balkasar kan bjørnene få en grad af frihed, de ikke har oplevet før - de kan gå på opdagelse i de grønne omgivelser, lege i vandhuller og klatre i træer. I reservatet får de også al den pleje og omsorg, de behøver, i resten af deres liv. At redde bjørne fra kampe mod hunde er en langsommelig og kompliceret proces. Det indebærer blandt andet månedslange forhandlinger med bjørnenes ejere for at hjælpe med at finde og finansiere et nyt erhverv, som vi bidrager med for at få bjørnene overgivet. Det er også den bedste og mest holdbare metode til at sikre, at ejerne ikke fortsætter med deres gamle erhverv i fremtiden. Arbejdet med at redde bjørne er kun en lille del af vores arbejde for at stoppe uskikken med arrangerede kampe mellem bjørne og hunde i Pakistan. Vi udfører også et stort arbejde for at ændre holdningen i befolkningen, blandt andet via moskeer, og vi er med til at vanskeliggøre mulighederne for at arrangere bjørne-hundekampe, så interessen for at se kampene mindskes i landet. |