Sydkorea vil indlede fangst af vågehvaler

Jul 6, 2012

Der findes ingen human metode til at aflive hvaler.

Sydkorea planlægger at indlede fangst af vågehvaler til videnskabelige formål. Det erklærede landets udsendinge ved Den Internationale Hvalfangstkommissions (IWC) årsmøde.

WSPA har sammen med regeringer verden over fordømt disse planer.

Claire Bass, WSPA's kampagnechef for havdyr, siger: 

"Dette er ekstremt dårligt nyt. Vi er overbeviste om, at der ikke er noget behov overhovedet for at dræbe hvaler i videnskabens navn. Alt, vi ønsker at vide om hvaler, kan vi finde ud af uden at dræbe dem. Det er et skridt tilbage for IWC, at endnu et land har besluttet sig for at indlede hvalfangst".

WSPA har længe været aktive fortalere for en styrket indsats for at beskytte hvaler fra fangst, der er brutal, overflødig og utidssvarende.

Et skridt i den forkerte retning

Den dårlige nyhed kommer desuden lige efter, at et forslag om at skabe et reservat for hvalerne i Sydatlanten er blevet forkastet af IWC.

Det skete på trods af, at 65 % af medlemsstaterne stemte for etableringen af et fristed for hvalerne. Der var krav om hele 75 procents majoritet af stemmerne, for at initiativet skulle vedtages. Forslaget blev fremsat af en gruppe sydamerikanske lande, men de lande, der fanger hvaler, herunder Norge og Japan, gjorde stærk modstand.

I øjeblikket er to hvalreservater oprettet i IWC-regi: I det Indiske Ocean og i det Sydlige Ishav. Japan underkender reservatet i det Sydlige Ishav og udfører så kaldt videnskabelig fangst i reservatet, hvorefter kødet bliver solgt som fødevare. 

Claire Bass fortsætter:

"Modstanden mod det nye reservat fra de kommercielle hvalfangernationer og deres allierede er oprørende og uretfærdig. Når forslaget ikke bliver vedtaget, betyder det, at 54 hvalarter i regionen forsat mangler beskyttelse".

WSPA fortsætter med at rapportere fra arbejdet ved årets IWC-møde i Panama City.

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Stop fangsten

Hvaler kan ikke dræbes på en hurtig og smertefri måde. Hjælp os stoppe fangsten.

En vågehval fylder lungerne med luft