Fjorten bliver til sytten: Nye bjørne reddet i Pakistan

Jul 23, 2012

Efter et kummerligt liv, hvor de har været tvunget til at møde kamphunde foran publikum, er tre bjørne nu reddet og bragt i sikkerhed. De forhenværende ejere har takket ja til at indlede en ny levevej.

Vores partner i Pakistan, BRC (Bioresource Research Centre), vil nu hjælpe de forhenværende bjørneejere med deres nye erhverv som kompensation for de befriede bjørne. Dette er en vigtig del af arbejdet for at stoppe bjørne-hundekampe i Pakistan.

Fri for snærende bånd

Zilla (skygge), før hun blev reddet: Udmattelsen er tydelig.
© BRC

De tre bjørne er i øjeblikket i karantæne. Når de er parate til det, vil de komme ud og møde de fjorten bjørne, der allerede lever i det frodige reservat i Balkasar, som er finansieret af WSPA's støtter.

Bjørnen på billedet, Zilla, var med på BRC's liste over bjørne, der skulle reddes i 2012. Hendes tidligere ejer brugte hende til kampe i adskillige år, og det har sat sine spor som skader på hendes snude. Desuden var hun afkræftet efter år med dårlig ernæring, da hun blev reddet.

BRC-teamet besøgte hendes ejer, Mulazim Hussain, om og om igen for at overtale ham til at frigive bjørnen og indlede et liv uden udnyttelse af bjørne. Til sidst takkede han ja til at åbne en kiosk og overrække bjørnen. Han har samtidigt skrevet under på en aftale om aldrig at deltage i bjørne-hundekampe igen.

Vi transporterede bjørnen til Balkasar-reservatet i juni. Da vi ankom fik hun først fjernet sin næsering og et reb om halsen. BRC-teamet rensede dernæst forsigtigt de frygtelige sår på hendes snude. Teamet i Pakistan fortæller, at hun, på trods af en lidt svag appetit, virker til at trives og nyder at være fri for reb og næsering. Hun fungerer også godt sammen med de andre to bjørne, der er i karantænen.

En lille bjørn med kæmpe appetit

Rene (genfødt) er reservatets hidtil mindste bjørn, før hun blev reddet. Hun har det allerede meget bedre.
© BRC

Den anden bjørn, Rene, der er med i den nye gruppe, er en meget lille bjørn. Faktisk er hun den mindste, voksne bjørn, der er blevet reddet og flyttet til Balkasar. Også hun har slemme sår på snuden, og også hun er blevet udnyttet i kampe så ofte, at sårene ikke har nået at hele inden den næste kamp. Den tidligere ejer, Nasir Hussain, får lige som Mulazim Hussain, nu hjælp til at drive en kiosk.

Teamet fortæller, at den lille bjørn bevæger sig ubesværet rundt i karantæneområdet, og at hun er på god vej til at komme sig. Hun har en nærmest glubsk appetit og spiser sin mad op inden for få minutter!

Gode grunde til at frigive bjørnene

Nomade-bjørnen Sihu (blomst), før redningen.
© BRC

Bjørn nummer tre i gruppen, Sihu, har fulgt sin nomade-ejer, Farman Ali, i omkring to år. Også hun blev hyppigt brugt til kampe.

Det tog flere møder, før Farman Ali blev overbevist om at overrække hende til os. Det, der overbeviste ham, var dels, at den islamske tro fordømmer dyremishandling, og dels økonomiske argumenter om at finde en mere stabil indtægt. Farman Ali har skrevet under på aldrig at beskæftige sig med bjørne-hundekampe igen, og han har, ligesom de andre forhenværende bjørneejere, valgt at takke ja til at drive en kiosk i stedet for. BRC hjælper med etableringen af de tre kiosker.

Bjørnen er nu relativt rask og uden varige men. Hun er en meget aktiv bjørn, og allerede nu begynder hendes pels at se meget mere glinsende og sund ud.

Vi vil vise flere billeder fra bjørnenes nye liv på Facebook, så snart vi har dem. I mens vi venter på dem, kan du nyde de andre bjørne i Balkasar her >>

WSPA og BRC's plan for forhenværende bjørneejere

Vores partnerskab med BRC begyndte i 1997. Siden da har vi reduceret antallet af bjørne, der bliver udnyttet i kampe, fra adskillige hundreder til omkring 50. En helt central del af det succesfulde arbejde er vores løbende støtte til de forhenværende bjørneejere, som BRC varetager.

Dette samarbejde med BRC bygger på WSPA's erfaringer fra arbejdet med at udfase fænomenet "dansebjørne" i Indien, som vi har tilpasset forholdene i Pakistan. Det varierer fra region til region i Pakistan, om det er lovligt at holde bjørne, men loven bliver sjældent håndhævet i tilstrækkelig grad i regioner, hvor det er ulovligt. Derfor er vores plan udformet til at få bjørneejere til frivilligt at overrække deres bjørne til os og indlede et nyt erhverv.

Bjørneejere og deres familier er ofte helt afhængige af indtægten fra bjørne-hundekampe. At få dem til at opgive bjørnene er derfor en proces, der kræver tid og forsigtighed. Vi er nødt til at opbygge et tillidsforhold, før bjørnen til sidst bliver overrakt til os. Samtalerne kan derfor løbe over flere måneder.

Der bliver aldrig betalt penge for at redde bjørne. I stedet får bjørneejerne et tilbud om en ny levevej, som vi støtter op om.

Vi bliver ved med at overvåge, hvordan det nye erhverv forløber i mindst to år. Det er for at sikre, at de tidligere bjørneejere kan forsørge sig selv og deres familier og i sidste ende for at sikre, at de ikke går tilbage til at udnytte bjørne. Derudover hjælper vi disse familier ved at tilbyde deres børn uddannelse – alt for at nedbringe risikoen for, at flere bjørne bliver udsat for kampe mod hunde i fremtiden.

Vores plan for tidligere bjørneejere koster både tid og penge, men successen i Pakistan viser, at det er den eneste holdbare løsning, hvis vi vil beskytte nutidens og fremtidens bjørne og stoppe de arrangerede kampe for altid.

Der er stadig omkring 50 bjørne, der udnyttes i arrangerede kampe mod hunde i Pakistan.