100.000 hunde går tur mod rabies og mishandling

Jan 24, 2012

I dag slipper WSPA over 100.000 hunde løs på internettet. De går sammen over nettet for at vise verden, at det er vacciner, ikke drab på hunde, der er den rigtige løsning på problemet med rabies.

Hundene har fået navne og halsbånd af WSPA-støttere fra hele verden. De støtter os i vores kampagne "Halsbånd redder liv" og er med til at sprede budskabet om, at massevaccination er et bedre alternativ i kampen mod rabies end brutale aflivninger på hunde.

Ray Mitchell, kampagnechef i WSPA, siger:

"Hvert år bliver omkring 20 millioner hunde aflivet med grusomme metoder for at bekæmpe rabies. Med den globale gåtur vil vi vise for befolkninger og beslutningstagere verden over, at det ikke behøver at være sådan. Ved at massevaccinere kan man på en human måde skabe en barriere mod sygdommen".

Her vil du i dag kunne se Den globale gåtur:

”Halsbånd redder liv” virker

WSPA's metode til at bekæmpe rabies er bevist i flere lande. Det seneste eksempel er massevaccinationsprojektet i Cox's Bazar (Bangladesh), hvor vi har vaccineret over 70 % af hundene mod rabies. Hver hund har fået et rødt halsbånd på, og det betyder, at befolkningen kan se, at den er blevet vaccineret.

Projektet i Cox's Bazar er udført på baggrund af vores tidligere fremgang på Bali, hvor WSPA var med til at vaccinere 210.000 hunde. Det har resulteret i, at antallet af rabiestilfælde blandt mennesker og hunde er faldet dramatisk.

I 2012 planlægger vi at gennemføre massevaccinationsprojekter i Indonesien og Filippinerne.

Støt "Halsbånd redder liv" med en donation >>
Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA