Sørgelige nyheder fra Balkasar

Sep 15, 2011

Sawan før han blevet overgivet til BRC's medarbejdere.

Fejringen af at tre nye bjørne blev reddet fra bjørne-hundekampe i slutningen af sommeren blev desværre kort. Bjørnene Sawan og Azad døde for nyligt i Balkasar-reservatets karantæneafdeling af skader, de havde pådraget sig under deres liv i fangenskab. Men snart bliver de syv bjørne i reservatet til otte, når den tredje bjørn, Nita, bliver sluppet ud i reservatets store naturområde.

Sawan og Azad var to af de bjørne, der for nyligt blev reddet fra bjørne-hundekampe i Pakistan. Den tredje er Nita, der har det godt og nu bliver passet og plejet, så hun kan trives i Balkasar. Personalet hos WSPA's samarbejdspartner BRC (Bioresource Research Centre), arbejdede utrætteligt for at redde dem og holde dem raske og trygge, efter de var ankommet til reservatet.

Omsorg i karantænen

Azad, før han blev overgivet til BRC. Desværre havde han ikke kræfter nok til at komme på benene efter det hårde liv i fangenskab.

Alle nye bjørne, som kommer til reservatet, bor i karantæneområdet til at begynde med. Sådan sikrer man, at eventuelle sygdomme ikke spredes til de andre bjørne. Karantænen gør det samtidig muligt at overvåge bjørnene og deres sundhedstilstand, således, at vi opdager og kan behandle sygdomme, som bjørnene har pådraget sig i deres liv med kampe kan opdages og behandles.

BRC's personale holdt de tre bjørne under opsyn for at bedømme, om de var raske, hvordan deres sindstilstand var og, om det var en god idé at lukke dem ud til de andre bjørne i den store indhegning. Bjørnene fik den fornødne behandling og ernæringstilskud for at genopbygge deres immunforsvar. Men trods behandlingen begyndte Azads og Sawans helbred efter noget tid at skrante som følge af livet i fangenskab. Selvom dyrlægerne gjorde deres bedste, døde begge bjørne med 12 dages mellemrum.

Skader fra livet i fangenskab

Zawar Hussain overgav bjørnen Nita til vores samarbejdspartner BRC i sommer. Snart skal hun møde de andre bjørne i reservatet.

Dyrlægerne på Balkasar har obduceret bjørnene og sikret, at der ikke er risiko for smittespredning, ikke mindst af hensyn til Nita, der blev reddet samtidigt. De kom frem til, at den mest sandsynlige dødsårsag i Sarwars tilfælde var hjertesvigt kombineret med leverproblemer og galdesten. I Azads tilfælde havde leverproblemer ført til alvorlige stofskifteforandringer. Alt har sandsynligvis sin forklaring i underernæring og den opslidende tilværelse, bjørnene har haft.

Azad og Sawan ligger nu begravet i jorden på reservatet. Den tragiske hændelse viser, hvor utroligt vigtigt det er, at vi når ud til bjørnene så hurtigt som muligt. Hurtig handling øger chancen for, at bjørnene overlever.

Vi glæder os over, at Nita er i trygge hænder og kommer til hægterne, takket være den særlige omsorg, hun får i karantænen. Snart bliver hun lukket ud til den blinde bjørn Chowti i et mindre område, før hun omsider er klar til at møde alle bjørnene i hele reservatet. 
 
Læs mere om vores arbejde mod bjørne-hundekampe >>

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA