Stort behov for nødhjælp til Thailands dyr

Oct 27, 2011

Dr Ong-orn fra WSPA (til venstre) forbereder, sammen med frivillige, de fodersække, der skal leveres til ramte dyr i området.

Oversvømmelserne, der har ramt Thailand bliver anset for at være de mest alvorlige i flere årtier. De blev udløst af kraftigt monsunregn, der begyndte allerede i juli og har ført til problemer i mere end en tredjedel af landets provinser. Vi er i felten for at hjælpe ramte dyr.

Situationen er alvorlig, og også hovedstaden Bangkok er stærkt truet af vandmasserne. Vandet nåede storbyen i sidste uge, og i dagevis har byens beredskab forsøgt at mindske skaderne blandt andet ved at bygge dæmninger af sandsække. Desværre ser det ud til, at vandet vil blive i byen i flere uger, og det vil medføre en lang række problemer for både mennesker og dyr.

Mere end 14 millioner landbrugsdyr er allerede ramt. Hvor mange husdyr, det drejer sig om, ved vi ikke endnu, men med tanke på, at flere millioner mennesker er påvirket af katastrofen, vil det dreje sig om et omfattende antal. WSPA har kontor i Bangkok, og vores personale fortæller, at alle deres egne hjem er påvirket af vandmasserne.

Fornødenheder til udsatte dyr

I torsdags indledte to af WSPA's DART-teams (Disaster Assessment Response Teams) planlægningen af indsatsen. De arbejder nu hårdt for at gøre indsatsen så effektiv som muligt - for at komme så mange dyr som muligt til undsætning. Mange husdyr er blevet overgivet, er strandet eller er blevet evakueret, og alle sammen har nu brug for mad.

Vi har købt 1,5 tons dyrefoder, der bliver fordelt i mindre sække for så at blive distribueret videre til forskellige steder. Foderet bliver leveret til dyrlægefaciliteterne på Chulalonkorn University, hvorfra vores hjælpeindsatser rettes. Derfra sender vi en lastbil ud med foderet, som vi komme ud til mellem 300 og 500 dyr om dagen i op til to uger. WSPA's dyrlæger og dyrlægestuderende hjælper med behandling og pleje og deltager også i distribueringen af foder.

Vi har også købt bure og bragt dem til Petchaburi Quarantine Centre, hvor reddede dyr kan bo, indtil de kan sammenføres med deres ejere. Dyrene bliver fotograferet, og vi registrerer også, hvilket område de er fundet i for at gøre genforeningen lettere efter katastrofen.

Vigtigt at samarbejde med andre organisationer

For at hjælpearbejdet skal blive så effektivt som muligt er et godt samarbejde med andre organisationer afgørende. Blandt andet har vi hjulpet med en stor mængde foder til et midlertidigt herberg. Herberget vil kunne rumme 100 dyr i de kommende uger. En hel del husdyr er blevet reddet med både, og de dyr vi har set, er tydeligt stressede og har brug for mad, vand og dyrlægepleje.

Vi samarbejder med den thailandske regering og med det thailandske Røde Kors. Sidstnævnte tager dyrefoder med i deres leverancer til katastroferamte familier, så også husdyrene får den hjælp, de behøver.

Titusinder af dyr har brug for hjælp, og vi er sandsynligvis kun i gang med begyndelsen af en lang hjælpeindsats. Indsatsen er velplanlagt, og vi er mange grupper, der samarbejder. Det betyder, at der er gode muligheder for, at vi når ud til mange af de udsatte dyr, så vi kan hjælpe dem gennem den svære tid.

Se billeder fra indsatsen på Facebook >>

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Når katastrofen rammer

Katastroferamte dyr har akut brug for hjælp. Hjælp os handle og forebygge.

En hest får hjælp efter orkanen Felix, Nicaragua