Nov 10, 2011

WSPA har i efteråret indledt en akut indsats i Mwingi, der ligger i det centrale Kenya. Æsler, aber, geder, kameler og kvæg lider alvorligt på grund af tørke. Også lokalbefolkningen gør alt, hvad de kan for at beskytte dyrene.
Da vi i oktober besøgte Mwingi første gang tog vi beslutningen om at udføre en akut redningsindsats. WSPA er til stede med foder til dyrene, og vi giver dem dyrlægepleje. Over 20.000 dyr har brug for akut hjælp fra WSPA.
Operationen er stor og kræver fem teams. De består primært af kenyanere, og mange er dyrlægestuderende ved universitetet i Niarobi. Også statslige dyrlæger og personale fra Donkey Sanctuary og Africa Network for Animal Welfare deltager i arbejdet. De har etableret stationer ved de vandhuller, som WSPA tidligere harværet med til at etablere, og som nu giver dyrene vand.

Mange dyreejere er helt afhængige af deres dyr for at klare sig. De er vant til at vandre i dagevis for at komme til de vandhuller, der findes i området. Men da tørken satte ind, blev situationen akut, da der ikke var noget at spise til dyrene. Mange dyr blev hurtigt svækkede af sult.
En del dyr døde af manglen på mad, og WSPA's teams konstaterede, at så mange som 30-40 % af dyrene sultede. Samme skæbne ventede dyreejerne, hvis de blev tvunget til at sælge dyrene, fordi de ikke havde mad til dem.
"Jeg havde køer og geder, men de er døde nu," siger landmanden Dakane og fortsætter: "Mine ældste kameler er også døde. Mange kenyanere forsøger at sælge deres kameler, fordi de ikke har mad til dem. Jeg har en stor familie med mange børn, og de er alle afhængige af, at jeg kan forsørge dem. I min del af verden er det et stort problem, hvis man er nødt til at sælge sine dyr - dyrene er en forudsætning for, at jeg kan klare mig".
Fortællinger som Dakanes er almindelige over hele Mwingi. Kameler bliver solgt for en tredjedel af deres værdi for, at ejerne skal kunne klare sig.

Under en intens operation, der varede fire dage, sørgede WSPA's teams for, at dyr fik ormekure og vitaminindsprøjtninger. Syge dyr fik pleje og medicin af dyrlægerne. Dyrene fik samtidig nødhjælpsfoder.
"Det er som, at gud har hørt vores bøn - nu får vi den hjælp, vores dyr har brug for, så de kan få det godt igen", siger Dakane.
En anden kamelejer, Omar Ali, er enig: "Det er første gang, mine dyr har fået så stor hjælp. Jeg er meget taknemmelig, for hjælpen betyder, at dyrene er meget bedre rustet til at klare sig gennem tørkeperioden".
Efter den første hjælpeindsats er regn nu begyndt at falde over Mwingi. Dyreejerne melder også, at deres dyr har fået det bedre.
Se billeder fra indsatsen på vores Facebook-side >>