Fakhar: Vi kunne ikke gøre det uden jeres støtte
Oct 10, 2011
© WSPA
Fakhar-i-Abbas, som leder arbejdet med at få stoppet bjørne-hundekampe i Pakistan, er taknemlig for de mange breve, han har modtaget fra danske støtter. For ham er de mange støtter en afgørende drivkraft i arbejdet for at redde bjørnene.
I sidste uge var Fakhar-i-Abbas på besøg på det danske WSPA-kontor, og han fik overrakt en stor bunke breve fra danskere, som har skrevet breve til Fakhar for at vise deres støtte. Det var en stor oplevelse for ham at læse de mange beskeder.
”Det er første gang, at jeg har modtaget breve fra dem, der støtter os. Normalt ser jeg jo bare pengene, der går ind, men efter at have læst brevene kan jeg forstå, hvor tæt folk føler, at de er på mig og mit arbejde. Én skrev til mig, at jeg gør det, hun gerne selv ville kunne gøre. Det er virkelig dejligt at læse,” fortæller Fakhar.
Gør en stor forskel
Fakhar tilføjer, at uden de mange mennesker, som sender deres støtte i form af opmuntrende ord eller penge, ville han ikke kunne gøre det, han gør.
”Den glæde, bjørnene oplever, når vi slipper dem løs i vores reservat, skyldes vores støtter. De har gjort en afgørende forskel for, hvor meget vi har kunnet opnå. Støtterne er drivkraften i vores arbejde,” siger han og fortæller også, at han allerede har besluttet, hvor de mange breve, folk har sendt til ham, skal op at hænge på kontoret i Pakistan.
Fra hjælpeløshed til tryghed
© BRC
Fakhar-i-Abbas har arbejdet for at stoppe de frygtelige bjørne-hundekampe i Pakistan, siden han for snart 20 år siden tilfældigt kom til at overvære de den gang meget populære kampe.
”Det, der slog mig, da jeg så min første bjørne-hundekamp, var, at bjørnen jo ikke kæmper. Den prøver bare på at undgå kampen. Det er ren hjælpeløshed,” siger han. Kort efter kom han i kontakt med WSPA, og han begyndte arbejdet med at få stoppet kampene.
Fakhar-i-Abbas kan stadig huske den første gang, han var med til at slippe en bjørn løs i et reservat for over ti år siden:
”Det havde været en lang og hård køretur for bjørnen, men da den blev lukket ud i det åbne karantæneområde, kunne vi se den løbe og springe med glæde for første gang,” fortæller han.
