Dec 23, 2011

EU kom for nylig med en meget positiv udmeldning: Unionen, og 25 af medlemslandene mener, at forbuddet mod kommerciel hvalfangst fortsat skal gælde. Danmark står uden for den fælles position.
Efter måneder med diskussioner præsenterede EU i december sin position i hvalspørgsmålet. WSPA har i denne periode arbejdet hårdt for at påvirke medlemslandene i positiv retning. Vi ville sørge for, at tilstrækkeligt mange lande valgte at sige nej til den kommercielle hvalfangst, som i mange år har været forbudt ifølge IWC.
EU-direktivet opfordrer også medlemslandene til at støtte etableringen af reservater for hvaler og om at stoppe den så kaldte "videnskabelige hvalfangst", som blandt andet udføres af Japan. EU vil fremover kun støtte hvalfangst, der bliver udført af oprindelige befolkninger, og når den er velreguleret, bæredygtig og alene har til hensigt at imødekomme fødevarebehov hos disse lokalbefolkninger.
Claire Bass, som leder WSPA's kampagne Oceans, fortæller:
"EU-landene har en vigtig fælles stemme i IWC, og deres beslutning om at beskytte hvaler er en vigtig sejr i vores kampagne. Særligt Storbritannien har kæmpet for at få vores anbefalinger med i arbejdet, så EU har stillet sig på hvalernes side".
Holland, Tyskland og Frankrig er nogle af de lande, der har arbejdet for et fortsat forbud, men desværre har Danmark stillet sig på hvalfangernationernes side for ubetinget at beskytte Grønlands og Færøernes interesser. Det sker på trods af, at de fleste danskere er imod hvalfangst.
I det kommende år vil WSPA arbejde sammen med dyrevelfærdseksperter fra Cambridge University for at overbevise danske parlamentsmedlemmer om, at hvaljagt er unødvendigt og indebærer uacceptable lidelser for hvalerne.
De japanske hvalfangerskibe ankom for nylig til det Sydlige Ishav for at påbegynde årets jagt. Japan retfærdiggør denne ved at kalde fangsten for "videnskabelig".
Hvalfangsten sidste år blev en fiasko, men nu er japanerne fast besluttet på at fange så mange som muligt af de 985 hvaler, som deres kvote giver dem lov til (935 vågehvaler og 50 finhvaler).
For at beskytte skibene fra aktivister, der protesterer mod fangsten, bruger den japanske regering i år 30 millioner dollars ekstra. Dette er midler, der var sat af til genopbyggelsen efter den voldsomme tsunami og atomkraftulykke tidligere i år.
Vores forhåbning er dog, at EU's beslutning udgør et skridt i den rigtige retning, mod at gøre den brutale hvalfangst til historie.