Sep 19, 2011

I 2010 tog det europæiske parlament den historiske beslutning at lukke de 27 medlemslandes markeder for handel med produkter fra sæler. Forbuddet var en fantastisk sejr for dyrebeskyttelses-
organisationer verden over - og for alle de privatpersoner, der i årenes løb har bakket op om vores kamp mod de inhumane drab på sæler.
Det kom ikke som den store overraskelse, at sælpelsindustrien satte sig op imod EU-forbuddet. Det skete i en retssag, der blev støttet af lobbygrupper fra industrien med såvel kommercielle som ikke-kommercielle (oprindelige folks fangst) interesser.
Pelsbranchens indsigelse er nu afvist af EU-domstolen, der ikke så nogen grund til at gå i detaljer med deres beslutning, men simpelthen definerede indsigelsen som "utilladelig".
Joanna Toole, der koordinerer WSPA's kampagner for havpattedyr, kommenterer: "Beslutningen om at afvise dette forsøg på at underminere EU-forbuddet betyder, at tusinder af sæler slipper for at lide en brutal død under den kommercielle sælfangst. Forbuddet skaber et kæmpe hul i markedet for produkter fra sælfangst."
Selvom sæljagten i sig selv stadig er lovlig, betyder begrænsningerne for handlen, at produkter fra den kommercielle jagt i fx Canada, Namibia og Norge vil blive mindre lukrativ, og at branchen derfor vil få ringere vilkår for at overleve.
Tidligere på måneden viste en uafhængig undersøgelse, at fremtiden ligger et helt andet sted end i drab på sæler og i deres pels. Selv når man udelukkende forholder sig til økonomien i det, er sælsafarier målrettet til turister den klare vinder i sammenligning med sæljagten. Undersøgelsen stillede skarpt på Namibias sælfangst, der alene er ansvarlig for drab på op til 85.000 sælunger hvert år. Rapporten viser, at sælsafarier er over 300 procent mere værd end sælfangsten.