2009: Et år med fremgang

Jan 8, 2010

WSPA takker alle, som støtter vores arbejde. Med den støtte har vi sammen med vores medlemsorganisationer i 2009 kunnet give dyr over hele verden hjælp. Mange får nu bedre omsorg, er mere trygge og har en lysere fremtid end ved årets begyndelse. Se video og læs om nogle af højdepunkterne her.

Vi har stadig lang vej at gå for at opnå vores vision: En verden, hvor dyrevelfærd respekteres og dyremishandling stopper.

Men med den store støtte og tillid fra personer som dig, ser WSPA på det ny årti med fornyet inspiration og tro på positive forandringer.

Beskyttelse af vilde dyr

  • Medlemsorganisationen Les Amis des Bonobos, der finansieres af WSPA, gennemførte verdens første genudsætning af dværgchimpanser.
    Se billederne >>

  • Sammen med den pakistanske organisation BRC stoppede vi 44 af 56 planlagte bjørne-hundekampe i den første halvdel af året. Ved at samarbejde med 1.600 moskeer og ved at hjælpe bjørneejerne finde nye leveveje, opnåede vi også resultater på den lange bane. Yderligere fire bjørne kom til vores reservat Kund Park, som nu huser det maksimale antal bjørne, det kan rumme.

  • Vi reddede en bjørn, som blev holdt ulovligt på en bjørnefarm i Vietnam og fik samtidigt bevis for at vores mikrochipprojekt fungerer.

  • Vi fortsatte vores arbejde for at løse konflikter mellem elefanter og mennesker.

  • Vi lavede lobbyarbejde og var med til at påvirke beslutningen om, at Grønland ikke fik lov til at jagte pukkelhvaler i 2010.

Gadehunde og arbejdsdyr

Eksperter fra WSPA var med til at skabe den største fremgang for verdens gadehunde i 2009: Nye retningslinjer for håndtering - Verdensorganisationen for dyresundhed, OIE, opfordrer alle 174 medlemslande til udelukkende at bruge humane metoder.

Vores samarbejde med KAT (Kathmandu Animal Treatment Center) førte til, at der for første gang nogensinde var nul mistænkte tilfælde af rabies i Nepals hovedstad.

Nej til tyrefægtning

Over 85.000 personer deltog i en af WSPA's største webbaserede kampagner hidtil. Med kampagnen støttede vi "Prou", et catalansk initiativ til at stoppe tyrefægtning i regionen. En endelig afstemning finder sted i parlamentet i år.

Læs mere om vores anti-tyrefægtningskampagne >>

Landbrugsdyr

Værn mod naturkatastrofer

WSPA's katastrofeteam på Samoa. I samarbejde med bl.a. lokale organisationer kunne vi komme sultne og skadede dyr til undsætning.

Da en flodbølge ramte Samoa-øerne i september tog WSPA hånd om de dyr, der var ramt af skader, sult og chok.

To tons foder og vejledning hjalp også de lokale organisationer til at fortsætte arbejdet efter katastrofen. Gennem velkoordineret samarbejde kom vi også dyr til undsætning ved katastrofer i Indonesien og på Filippinerne. Læs mere >>

Læs mere om vores arbejde i katastrofesituationer på vores blog>>

Undervisning og samarbejde

Midler fra WSPA hjalp flere end 90 medlemsorganisationer med at udføre deres arbejde, herunder at forbedre standarden på klinikker og redningscentre. Vi gav også kurser i fundraising for at sikre fremdrift på sigt.

Vi har undervist 340 lærere om dyrevelfærd i Kenya, Thailand og flere lande i Latin- og Sydamerika.

Læs mere om uddannelsesprojektet IN AWE >>

Støtte til FN-erklæring om dyrevelfærd

Udover de 27 EU-medlemslande har også Nicaragua, Palau og Samoa i 2009 tilsluttet sig, at en erklæring om dyrevelfærd bør udvikles i FN.

I efteråret bakkede den britiske sangerinde Leona Lewis om kampagnen, UDAW (United Declaration of Animal Welfare)

Leona sagde:

"Jeg ville samarbejde med WSPA på grund af, at jeg virkelig kan lide deres kampagner. Jeg har altid haft stærke følelser for organisationer, som forsøger at hjælpe dyr, og jeg synes, det er stort, at de forsøger påvirke loven så at dyrebeskyttelsen bliver forbedret".

Se videoen, hvor Leona Lewis fortæller om sin støtte >>

Støt selv kampagnen >>

Page tools:
Share Share, Bookmark, Email or Print

Støt vores arbejde

Beskyt bjørne i naturen fra et liv i fangenskab.

En asiatisk sortbjørn i naturen