Feb 1, 2010
Den store støtte til katastrofearbejdet i Haiti har hjulpet os med at handle hurtigt. I løbet af sidste weekend ydede vi akut hjælp til de værst ramte dyr i Port au Prince. Nu sætter vores mobilklinik kursen mod områder uden for hovedstaden. Den største opgave er dog forude - genopbygningen af infrastrukturen for dyrlægehjælp på øen.
Medlemmers støtte til katastrofearbejdet i Haiti har gjort os i stand til at handle hurtigt og indlede et samarbejde med Haitis regering. I løbet af sidste weekend ydede vores team akut nødhjælp til de nødstedte dyr i hovedstaden. Behovet var dog begrænset; kun et mindre antal herreløse hunde, grise, geder og kvæg havde brug for akut hjælp.
Vi formoder, at de fleste landbrugsdyr enten er blevet spist eller er flyttet med deres ejere væk fra ødelæggelserne i Port au Prince.
WSPA og IFAW (International Fund for Animal Welfare) stod i spidsen for hjælpearbejdet gennem ARCH - Animal Relief Coalition for Haiti) - som nu har 19 medlemmer.
Læs mere om arbejdet i vores blog om katastrofehjælp >>

Den største opgave ligger forude - det langsigtede arbejde med at genopbygge infrastrukturen for veterinærhjælp i Haiti.
ARCH har planer om:
Omfattende vaccinationsprogrammer for kvæg, geder, får, heste, æsler og andre hovdyr
Uddannelse og videreuddannelse af dyrlæger
Etablering af soldrevne klinikker og køb af udstyr (f.eks. køleskabe for at kunne opbevare medicin ved ret temperatur)
Indkøb af medicin, vacciner osv. og distribution af dem på hele øen.
Den støtte WSPA har fået til katastrofehjælpen vil gå både til det arbejde vi udfører nu og her og til det langsigtede arbejde med at skabe bedre dyrevelfærd i Haiti.
Hjælp os forebygge og handle i katastrofesituationer - giv et bidrag >>