Jan 13, 2010
WSPA er nu i Haiti for at vurdere behovet for hjælp, efter at det katastrofale jordskælv ramte ø-gruppen. Hold øje med udviklingen i vores blog
På nuværende tidspunkt er konsekvenserne for mennesker og dyr ikke til at overskue. Men vores katastrofeteam arbejder på at skabe overblik, side om side med humanitære hjælpeorganisationer.
Ifølge vores team på stedet er forholdene ekstreme – infrastrukturen er kollapset, og det er svært at komme frem med hjælp på landjorden.
Vi har dannet koalitionen ARCH – Animal Relief Coalition for Haiti - sammen med IFAW, the International Fund for Animal Welfare. Koalitionen lægger op til et samarbejde med alle dyrebeskyttelseorganisationer, der kommer til Haiti for at hjælpe.
”Vi har lavet koalitionen, for at optimere dyrebeskyttelsesarbejdet på stedet. Arbejder alle organisationerne sammen kan vi hjælpe flere dyr og gøre det hurtigere”.
Sådan lyder det fra James Sawyer, som er leder af WSPA’s arbejde i Haiti.
Når et land rammes af en katastrofe er vi fremme så hurtigt som muligt. Først og fremmest for at hjælpe de nødstedte dyr. Mange er fanget i ødelæggelserne, skadet eller forladt.
Katastrofen har massive omkostninger for befolkningen, som mister deres hjem, familiemedlemmer og venner. Mange mister også deres dyr – nogle er kæledyr andre er arbejdsdyr. Ved at yde bistand til dyrene, hjælper vi de katastroferamte mennesker med at finde tilbage til hverdagen.