Forbud mod kommerciel hvalfangst truet

Feb 25, 2010

Danmark søger endnu en gang om større grønlandske kvoter for pukkelhvaler

WSPA kæmper mod en radikal forringelse af hvalers velfærd på et særmøde i Den internationale hvalfangstkommission, IWC, i næste uge. WSPA vil gøre alt for, at forbuddet mod kommerciel hvalfangst fortsætter at stå ved magt og argumentere for, at Grønland ikke skal få sin fangstkvote øget med ti pukkelhvaler. Mødet finder sted i Florida fra den 2-5. marts.

Et kompromis, der går ud over hvalerne

Årevis af frugtløse diskussioner om Japans, Islands og Norges stigende hvalfangst har ført til frustration på begge sider af bordet. Det nyeste forsøg på at finde en løsning er resulteret i et forslag om en aftale [uddybet i en rapport fra IWC], som har potentiale til at underminere forbuddet og legitimere kommerciel hvalfangst.

Aftalen vil lægge den eksisterende kommercielle hvalfangst under IWC's kontrol - noget, der på kort sigt sandsynligvis vil mindske antallet af dræbte hvaler. Det vil dog samtidig betyde, at Japans fangst i hvalreservatet i Sydhavet ikke bliver stoppet og give grønt lys for højere fangstkvoter for såvel Japan som Island og Norge.

IWC's midlertidige forbud (moratorium) mod kommerciel hvalfangst, som trådte i kraft i 1986, er nu dermed i fare for at blive ophævet, hvilket betyder at portene åbner sig for at industrien kan vokse sig større og udvide sig til flere lande.

Claire Bass, der leder WSPA's arbejde for havpattedyr, siger: "Forslaget belønner Japan, Norge og Island - lande, som sammen har dræbt over 25.000 hvaler siden forbuddet trådte i kraft. Det grundlæggende problem ved hvalfangst - at hvaler langsomt og voldsomt plages ihjel - bliver ignoreret. En sådan brutalitet har ingen berettigelse i det 21. århundrede, og vi anbefaler på det stærkeste IWC til at afstå fra aftalen".

Det er ikke muligt at dræbe en hval humant, dvs. hurtigt og smertefrit. WSPA er derfor stærk modstander af en hvilken som helst "aftale", der vil legitimere de ekstreme lidelser, hvalerne bliver udsat for.

Pukkelhvaler i sigtekornet endnu en gang

Under WSPA's undersøgelser i 2008 fandt vi frossent hvalkød fra 2006, der ikke var blevet solgt

Ved sidste årlige møde i IWC søgte Grønland, som så mange gange før, om at få sin kvote for traditionel fangst øget med 10 pukkelhvaler. Da der ikke blev fremlagt klar dokumentation for Grønlands behov endte det med et foreløbigt nej. Næste uge vil Grønland presse IWC for en endelig beslutning.

Grønland har tilladelse til at jagte og fange hvaler inden for rammen af traditionel fangst. Den aktuelle kvote tillader fangst af 233 hvaler - men Grønland hævder, at de har brug for endnu mere hvalkød.

De er dog mislykkedes med at forklare, at behovet overstiger den nuværende kvote. IWC's videnskabskomité har rent faktisk ikke fået redegørelse for, at der er behov for en mængde kød svarende til de hvaler, Grønland allerede har tilladelse til at fange.

‘Questionable Quotas’, en ny rapport af WSPA og WDCS (the Whale and Dolphin Conservation Society), viser, at Grønlands metoder til bearbejdning af hvalkød indebærer, at så meget som 80 % af hver hval bliver kasseret. Det udbredte salg af hvalkød i Grønlands supermarkeder, som WSPA dokumenterede første gang i 2008, indikerer, at Grønland har et overskud - ikke et underskud - af hvalkød.

Claire Bass kommenterer: "Omkring 25 % af de hvaler, der bliver dræbt for at mætte behovet for traditionel fangst, ender i supermarkedernes frysediske. Det er fuldstændigt uacceptabelt at Grønland skal få tilføjet pukkelhvaler på indkøbslisten. Kommerciel hvalfangst blev forbudt i 1986 og dette omfatter Grønland i lige så høj grad som alle andre lande".

WSPA og andre medlemmer af Whalewatch-netværket vil deltage i mødet næste uge for at anmode om et nej til forslaget om jagt på pukkelhvaler og for at kæmpe for, at forbuddet mod kommerciel hvalfangst fortsætter stå ved magt.

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Stop fangsten

Hvaler kan ikke dræbes på en hurtig og smertefri måde. Hjælp os stoppe fangsten.

En vågehval fylder lungerne med luft