En dag i Fakhars liv
May 5, 2010
© WSPA/Yasir Nisar
Fakhar-i-Abbas er vores mand i felten. Han har viet sit liv til at stoppe arrangerede kampe mellem bjørne og hunde i Pakistan. Han er samtidig ansvarlig for vores bjørnereservat i Kund Park og for det kommende reservat i Balkasar.
Vi har bedt ham om at give os indblik i, hvordan hans hverdag ser ud, og her er nogle noter fra en af hans arbejdsdage.
Formiddag
Kl. 10:00 kommer jeg ind på kontoret i Islamabad. En stor mængde e-mails og breve ligger og venter på mig. Det ser jeg som en indikation på, at tingene går fremad. Interessen for at få stoppet kampene er voksende.
Kl. 10:30: Vores kampagnedirektør beder mig om at komme ind på vores laboratorium. Hun fortæller, at vi har opnået et gennembrud, så vi tidligere end før kan diagnosticere og behandle bjørne, der bliver smittet med en bestemt slags parasit. Forhåbentligt kan vores metode hjælpe os, så vi kan mindske risikoen for smitte.
11:15: Jeg har fået en del telefonopkald om byggeriet af det nye bjørnereservat. Jeg beslutter at besøge byggegrunden i dag og kombinerer det med et besøg i vores eksisterende reservat, Kund Park.
11:45: På vejen henter jeg vores dyrlæge Dr. Nasir. Bjørnen Eltwo fik for ti dage siden et slemt slangebid på tungen, og vi skal nu se om behandlingen er gået godt.
Eftermiddag
© WSPA
13:00: Vi ankommer til Kund Park.
Jeg bliver altid ramt af en særlig stemning, når jeg træder ud af bilen og kan indånde den friske luft ved reservatet. Jeg elsker duften af natur og ikke mindst stilheden og roen. Jeg sidder ofte og kigger lidt på bjørnene i deres skønne omgivelser. De leger, bader, finder mad og har også tid til kun at slappe af. At se dem betyder virkelig meget for mig og giver mig al den motivation, jeg har brug for.
13:20: Jeg har møde med den daglige leder af reservatet, Ghulam Sarwar, der fortæller, at generatoren, der sørger for el til det elektriske hegn, er gået i stykker. Hegnet garanterer bjørnenes sikkerhed i reservatet, så vi bliver enige om, at det er en nødvendig investering at købe en ny.
14:00: Dr. Nasir er færdig med at undersøge Eltwo. Bjørnens tunge er helet og infektionsfri, og han spiser normalt igen. Han kan forlade sin karantæne i løbet af et par dage.
15:00: Jeg kører videre til Balkasar, hvor byggeriet af det nye reservat er i gang.
Aften
© WSPA
17:00: Da jeg kommer frem mødes jeg med vores byggeansvarlige. Heldigvis går det fint fremad, men som det tit sker med større byggerier, er der uforudsete problemer. De mange sten i jorden har gjort det svært at grave dybt nok til hegnspælene.
Vi kigger også på planerne for hovedbygningen. Vi taler om at bygge de tilstødende lokaler længere væk fra hovedbygningen end planlagt, da terrænet er meget stejlt.
18:30: Jeg er færdig med mit besøg og kan køre tilbage til Islamabad.
20:30: Vi spiser middag sammen med Skov- og Naturstyrelsen fra Baluchistan. Vi har et godt samarbejde. De har gjort meget for at sikre, at loven, der beskytter bjørneunger i naturen bliver håndhævet.
Under mødet får jeg en opringning fra Miljøministeriet, som tidligere har besøgt Kund Park. De beder om min hjælp til at lave et undervisningsforløb for ansatte. Det vil involvere træning i naturområderne og i vores reservat. Det er et tidskrævende arbejde, men jeg vil prioritere det, da det vil styrke vores relationer til beslutningstagerne.
22:00: Det er blevet sent, og jeg mangler stadig at gennemgå nogle e-mails. Jeg kan mærke, at jeg er træt, men det er så dejligt, når jeg kan se en fremgang i vores arbejde.
