Afstemning om pukkelhvaler udskudt til juni

Mar 10, 2010

En afstemning i Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, skulle være fundet sted i fredags men er nu blevet udskudt til juni. Skæbnen for 10 pukkelhvaler i farvandene omkring Grønland er dermed fortsat uvis.

Danmark har for tredje år i træk søgt om at få udvidet Grønlands kvote for traditionel hvalfangst. Afstemningen skulle være fundet sted i fredags men kunne ikke gennemføres. Antallet af medlemslande til stede på IWC-mødet i Florida var ganske enkelt ikke tilstrækkeligt.

EU’s stemme kan afgøre hvalernes fremtid

Grønland søger igen om at få øge sin kvote

Vores undersøgelser fra 2008 har givet IWC god grund til at sætte spørgsmålstegn ved Grønlands behov. Det er endt med et foreløbigt nej til en øget kvote.

Danmark har dog været yderst vedholdende og flere EU-lande blandt IWC-medlemmerne – i særdeleshed Sverige og Finland – er blevet mere tilbøjelige til at støtte Grønlands ønske.

Langt de fleste EU-lande i gruppen - herunder Storbritannien, Tyskland og Belgien – står dog ved deres modstand overfor en øget kvote.

Men EU-landene er nødt til at stemme som blok - hvis de ikke kan enes, er de nødt til helt at lade være med at stemme. Eftersom EU-landene udgør næsten 30 % af IWC kan det betyde en øget risiko for et ja til Grønland.

Mere tid til at kæmpe for hvalerne

Sidste uge iværksatte WSPA en akut underskriftsindsamling for at lægge pres på europæiske ministre. Afstemningen fandt ikke sted og det sætter os nu i en bedre position til at påvirke beslutningstagerne. Vi kæmper videre for hvalerne op til mødet i juni.

En stor tak til alle, der skrev under i sidste uge!

Læs mere om WSPA’s arbejde for hvaler >>

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Stop fangsten

Hvaler kan ikke dræbes på en hurtig og smertefri måde. Hjælp os stoppe fangsten.

En finhval under vand