World Society for the Protection of Animals

Krisesituation: Red hundene på Bali

Et vaccinationsprogram for hele øen ville fjerne den største risiko for rabiessmitte

Et vaccinationsprogram for hele øen ville fjerne den største risiko for rabiessmitte

Hundene på Bali dør på stribe. De bliver forgiftet af myndighederne, som reaktion på at seks mennesker er omkommet for nyligt, måske af rabies. Men over 90 % af øens hunde har ejere, selvom de løber frit omkring, og størstedelen af hundene, der bliver dræbt er således sunde kæledyr, som vil blive savnet.

Over 1000 hunde er allerede døde under forfærdelige lidelser. De bliver forgiftet med stryknin, som først giver smertefulde kramper og til sidst fører til kvælningsdøden.

Du kan protestere mod denne mishandling >>

Forfærdelige lidelser til ingen verdens nytte

Eftersom Bali er et populært rejsemål, har øen ikke råd til at tabe sin status som ”rabiesfri”, en status som øen har fastholdt på trods af flere rabiesudbrud i andre dele af Indonesien.

Men metoden, som den balinesiske regering sætter ind med overfor hundene er ikke kun grusom, den er også ineffektiv: at aflive et stort antal hunde løser ikke problemet med rabies og beskytter derfor heller ikke befolkningen i længden.

WHO (World Health Organisation) mener ligesom WSPA, at den eneste bevislige effektive løsning på rabiesproblemet er massevaccination af hundene og oplysning om, hvordan mennesker kan forebygge smitte ved hjælp af vaccination.

En human løsning er vejen frem

Selvom de fleste hunde på Bali ikke går med halsbånd er de ikke herreløse

Selvom de fleste hunde på Bali ikke går med halsbånd er de ikke herreløse

© WSPA

Balis rabiesforum, en koalition af dyrevelfærdsorganisationer som WSPA er del af, har udarbejdet en række anbefalinger for en human og effektiv metode til at bekæmpe rabies på Bali.

Men en human bekæmpelse af rabies kan ikke komme i stand uden de balinesiske myndigheders samarbejde – uden et sådant samarbejde, vil de vaccinerede hunde blive aflivet sammen med de hunde der ikke er vaccineret og rabies vil ikke blive effektivt forebygget.

Hjælp os redde Balis hunde

Hjælp os med at vende situationen. Skriv under online på brevet til Balis guvernør, hvor vi beder ham tage mere humane metoder i brug – metoder, der beskytter både dyr og mennesker.


Læs brevet og giv din underskrift >>


UN CO2-neutral hjemmeside

© WSPA | WSPA Danmark | Amagertorv 29, 2. | 1160 København K | 33 93 72 12

WSPA