Sep 28, 2009

Rammer en naturkatastrofe Costa Rica, er vi forberedte med katastrofehjælp til dyrene – I lørdags var vi igennem en øvelse sammen med lokale organisationer og myndigheder for at sikre vores reaktionsevne, hvis vulkanen Turrialba en dag går i udbrud.
Costa Rica har været igennem adskillige naturkatastrofer de sidste par år – katastrofer som har været livstruende både for mennesker og dyr. Valg af sted for øvelsen var derfor oplagt.
Arbejdet med risikominimering er særligt vigtigt i lande, hvor landbrugets økonomi er afhængig af kvæg og andre dyr.

Lørdagen d. 25 september mødtes WSPA og VERU (Veterinary emergency response unit) med alle de lokale organer, som normalt ville være involveret i tilfælde af en katastrofehjælpsoperation - Røde Kors, SENASA (Servicio Nacional de Salud Animal), politiet og civilforsvaret.
Det er første gang, en så omfattende katastrofeøvelse gennemføres i Costa Rica.
Dr Francisco Ureña, ansvarlig fra SENASA, sagde om operationen:
“Selvom det ikke er muligt at forudse katastrofer, kan vi mindske risici. Øvelserne med WSPA skal mindske de fejl, som kan blive begået i virkelige katastrofesituationer”.
Hvert trin i katastrofehjælpsoperationen blev simuleret med lokalsamfundet i Cartago-regionen. Det gik ud på at:
Oprette en kommandocentral
Transformere en gård med malkekvæg til et redningscenter for dyr
Klargøre et beredskab til at hjælpe dyr såret af aske fra vulkanen
Evakuere dyr og mennesker fra en gård, der var kollapset.
Med i øvelsen var omkring 5000 kvæg, 1000 hunde, 1000 fugle og et ukendt antal af katte.
SENASA, VERU og frivillige fra WSPA’s medlemsorganisationer havde oprettet nogle midlertidige dyrelægeklinikkerne og opfordrede lokalbefolkningen til at komme ind med deres nødstedte dyr.

Gerardo Huertas, WSPA’s direktør for katastrofeoperationer i Amerika sagde:
“Nu har alle involverede parter et klart billede af deres egne styrker og svagheder. Dette vil forbedre vores fælles kapacitet til at reagere på en katastrofe og minimere risici for dyr og de samfund som behøver dem”.
Dette vil ikke altid være en test. Din støtte betyder, at WSPA kan beskytte og redde dyr – og de samfund, som er afhængige af dem – når de har størst behov for det. Støt vores forebyggende arbejde. Giv et bidrag >>