Oct 15, 2009

Tidligere på året protesterede titusinder af personer mod masseaflivningen af hunde på Bali. Siden da er der sket en del positive forandringer for hundene.
Myndighederne har givet vores lokale medlemsorganisation BAWA tilladelse til at vaccinere tusinder af hunde i områder med rabies.
Resultatet er fremragende: Ingen nye tilfælde af rabies - hverken hos hunde eller mennesker.
De vaccinerede hunde bærer nu orange halsbånd. Sådan er de lette at genkende, når
de skal have et nyt skud af vaccinen. Desuden betyder det, at folk kan se, at hundene ikke længere udgør nogen sundshedstrussel for mennesker og andre hunde.

Forandringerne er dog ikke kun positive. Tilladelsen til vacciniationsprogrammet dækker nemlig kun områder med rabies, ikke hele øen. Rabiessmitten er derfor ved at sprede sig til andre dele af øen.
Myndighederne har i stedet lavet udkast til nye love, der skal holde hundebestande nede. Lovene tilgodeser desværre ikke dyrevelfærd og er ikke langsigtede – de beskytter hverken mennesker eller dyr.
En af reglerne dikterer, at hunde ikke skal løbe frit omkring. Det er uheldigt og uhensigtsmæssigt på en ø, hvor hundeejere er vant til at lade deres dyr strejfe rundt.
Derfor besluttede WSPA at give Bawa et økonomisk tilskud – Noget der kun kan lade sig
gøre på grund af støtten fra vores medlemmer.
Dette har givet BAWA mulighed for hjælp fra juridske eksperter, som er gået i dialog med
den indoneiske regering. Målet er at erstatte lovene med humane metoder, som
virker – som stopper rabies og begrænser antallet af omstrejfende hunde uden ejere.
BAWA er overbeviste om, at en bedre lovgivning kan skabe flere positive resultater.
Læs mere om WSPA’s arbejde for hunde >>