Dec 1, 2008
Hele den første uge i december viser Animal Planet en dokumentar om bjørne i Rumænien. Seerne følger bjørnenes vej tilbage til et sundt og mere naturligt liv efter årelang mishandling. Følg serien kl. 22.00, fra den 1. – 7. december.
Bjørne har i mange år været trækplaster for Rumæniens turister. De plejer at være spærret inde i små bure ved restauranter og på byens torve. I dag er en del af dem befriet og lever i mere naturlige omgivelser i et reservat, som WSPA har finansieret.

Bjørnereservatet (’Bear Sanctuary’) står der i dag på træskiltet, som viser vej til det WSPA-finansierede reservatet nær Brasov, Rumænien. Det er også titlen på dokumentarserien, som Animal Planet viser fra 1.-7. december, kl. 22.00. Her får seerne mulighed for at møde WSPA-teamet, der dagligt yder en stor indsats for at give reservatets beboere en bedre hverdag – langt fra deres barske og rå fortid.
Seerne stifter også bekendtskab med Christina Lapis, som fandt grunden, hvor reservatet kunne bygges. I sin tid svor den initiativrige kvinde, at hun ville redde alle bjørne i Rumænien fra fangenskab. Vi hører om hendes udfordringer.
Hvert afsnit portrætterer nogle af reservatets beboere. Vi møder Benny og Ala, der blev reddet fra trange kår i en lille zoologisk have og Miro, der er den første unge i reservatet. Vi møder også Ursula og Max, der begge næsten var blinde efter deres mange år i fangenskab
Læs om Ursula og Max og se billeder af deres ankomst til reservatet >>

Bjørnereservatet strækker sig over 70 hektarer og er verdens største. Her er bassiner og huler, hvor bjørnene kan lege og udfolde deres naturlige adfærd.
Victor Watkins har mange års erfaring som leder af WSPA’s arbejde med bjørne. Han siger om reservatet i Rumænien:
”Det er skønt at opleve disse bjørne få fred i de grønne arealer i reservatet. Vi er fast besluttet på at redde de 30 bjørne, som vi indtil videre har set i fangenskab”.
Victor Watkins er også manden bag reservater i Grækenland, Indien, Pakistan, Thailand og Tyrkiet. Han siger om dokumentaren:
”Jeg er glad for, at Animal Planet viser serien. Så mange bjørne lever under horrible forhold verden over. Jo oftere folk får mulighed for at forstå disse skønne skabninger, jo bedre – det øger deres chancer for overlevelse på sigt”.
Hjælp os skabe bedre forhold for bjørne i fangenskab. Støt med et valgfrit beløb >>
WSPA begyndte at bygge reservatet i september 2005. Stedet blev udvidet i 2008, så det nu kan være hjem for endu flere bjørne
Bjørnene spiser to et halvt ton mad om ugen. Nogle finder selv føden på arealerne, andre får den bragt af personalet. Flere af bjørnene skal lære at søge maden selv efter deres tid i fangenskab
Rumænien er hjemsted for den største bestand af vilde Brun bjørne - flere end 4.000 bor i skovene.