May 7, 2008

WSPA mødte i sidste uge embedsmænd fra Quang Ninhs regionale regering. Vi opfordrede dem til at konfiskere bjørnene på bjørnefarmen og flytte dem til et reservat. Vi tilbød samtidigt vores hjælp i forbindelse med konfiskeringen.
Justin Gosling, som leder WSPA‘s projekter for vilde dyr i Asien, sagde: ‘
‘På trods af at deadline var den 15. maj, har myndighederne stadig ikke taget en beslutning om bjørnenes skæbne. Dette er frustrerende, men det betyder på den anden side at der stadig er mulighed for at skrive til Vietnams ambassader, for at gøre sin stemme hørt. Medier i Vietnam sætter nu lys på behovet for at myndighederne tager en beslutning, og hvis vi fra international side lægger pres på myndighederne, kan vi være med til at sikre at disse bjørne kan få lov til at leve resten af deres liv i et reservat‘‘.
I 2005 bekendtgjorde Vietnam, at landet ville udfase sine bjørnefarme, og indførte en lov der siger, at bjørne, der ikke er mærket med mikrochip skal konfiskeres. I samarbejde med Vietnams Skovforvaltning har WSPA mærket alle landets bjørne med mikrochip, og landets bjørnefarme bliver overvåget for at forhindre, at nye bjørne bliver udnyttet i industrien.
Justin Gosling fortæller: ‘
‘Efter syv måneder er disse bjørnes skæbne stadig uvis. Myndighederne i området Quang Ninh må reagere nu for at forhindre, at bjørnene fortsætter med at lide. De bør konfiskeres helt i overensstemmelse med Vietnams lovgivning og derefter blive overført til reservatet som Animals Asia Foundation varetager”.
Disse 80 bjørne risikerer at fortsætte med at blive udsat for store smerter og forfærdelig lidelse ved de daglige indgreb, hvor galden trækkes ud - noget som desuden er helt unødvendigt, da der findes en bred vifte af alternativer til ægte bjørnegalde. Gosling fortsætter:
‘‘En forbavsende ny opdagelse har givet anledning til endnu større bekymring. Det ser ud til, at der er en voksende turistindustri omkring bjørnefarme i Quang Ninh-området, hvor turister besøger farmene for at bruge bjørnegalde og spise bjørnekød og for at se processen, hvor galden bliver trukket ud fra de levende bjørnes galdeblære. Områdets myndigheder er nødt til at handle nu for at sikre, at bjørnefarmindustrien i landet lukkes ned - ikke kun på papiret, men i virkeligheden.‘‘
Hvis du vil gøre noget for bjørnene kan du sende en email til din vietnamesiske ambassade: