Aug 5, 2008

Fiji er nu blandt de regeringer, som sætter fokus på, hvordan vi behandler dyr. De har netop støttet vores arbejde med at nå en global erklæring om dyrevelfærd (UDAW).
En FN-erklæring om dyrevelfærd vil betyde en global erkendelse af, at dyr har værdi og kan føle smerte og opleve lidelse. Erklæringen vil være et budskab til alle – fra individer til regeringer – om, at vi har et ansvar for at stoppe grusomheder mod dyr verden over.
Cambodias regering gav sin støtte til erklæringen i juli.
Læs mere om regeringer som støtter UDAW >> (hjemmeside på engelsk)
Joketani Cokanasiga, Fijis industriminister sagde:
“Vores støtte til UDAW vil fungere som en katalysator og give anledning til at evaluere Fijis lovgivning om dyrevelfærd og relevante dele af skolernes undervisningsmateriale.
UDAW er også et udtryk for at der sker afgørende forandringer i menneskers opfattelse af dyr globalt, takket være forskning, uddannelse og erfaring”.
Emily Reeves, projektchef for WSPA i Australien, glæder sig over, at Fijis regering har underskrevet UDAW og at vi kommer et skridt nærmere en vedtagelse af erklæringen:
”Regeringens beslutning i Fiji er en milepæl i videreudviklingen af dette vigtige initiativ. Vi håber, at de andre øer i området vil følge trop ved at erkende, at dyrevelfærd er værdifuldt.
“Dette kan styrke støtten fra andre nationer i regionen, så som Australien og New Zealand.”
Hvad er UDAW? >>