Dyrevelfærd skal på FN's dagsorden

Sep 30, 2008

FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO) skal tænke dyrevelfærd ind i alle deres projekter. Sådan lyder den massive opfordring fra WSPA og andre førende dyrevelfærdsorganisationer, der i disse dage er til stede ved FAO’s møde i Rom, hvor medlemslandene diskuterer dyrevelfærd for første gang nogensinde. FAO-medlemmet Sverige går klart ind for sagen.

WSPA har sammen med andre førende dyreværnsorganisationer dannet en koalition for at få dyrevelfærd på dagsordenen i FN's Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). Koalitionen har givet FAO 10 anbefalinger, der skal lede FAO til at inkludere dyrevelfærd i alle sine projekter. Bedre dyrevelfærd vil ikke kun gavne dyrene, men også i høj grad gavne landbruget og miljøet – særligt i udviklingslande.

Gitte Buchhave, Direktør for WSPA i Norden, siger:

”Landbrugsdyr og arbejdsdyr spiller en afgørende rolle i arbejdet for at forbedre forholdene i udviklingslande. FAO kan ikke længere ignorere at bedre dyrevelfærd er godt for både dyr og mennesker”.

Sverige støtter kursen

Sverige, der spiller en aktiv rolle i FAO, gav allerede tidligere i år sit tilsagn om at støtte kursen mod bedre dyrevelfærd i FN, da det svenske landbrugsministerium erklærede sin officielle støtte til WSPA’s kampagne, UDAW, der har som mål at få vedtaget en egentlig FN-erklæring om dyrevelfærd.

Sveriges landbrugsminister, Eskil Erlandsson, sagde:

”Det er meget vigtigt, at dyrevelfærd diskuteres globalt, og en FN-erklæring vil utvivlsomt have en verdensomspændende effekt”.

Dyrevelfærd på dagsordenen er sund fornuft

Dagen før FAO-mødet præsenterede koalitionen de 10 anbefalinger for FAO-medlemmerne.

Her bekræftede Sveriges FAO-ambassadør, H.E. Anders Klum, landets positive holdning til bedre dyrevelfærd:

“Det er en historisk begivenhed, at FAO sætter dyrevelfærd på dagsordenen. Sverige støtter dette initiativ helhjertet og vil gøre sit til, at dyrevelfærd bliver en integreret del af FAO’s arbejdspraksis – specielt for udviklingslande. Arbejdsdyr leverer bedre arbejdskraft, hvis de behandles godt og sunde slagtedyr indbringer en bedre pris. Det er sund fornuft og vil derfor ikke kun gavne dyr, men også medføre enorme forbedringer for de millioner af mennesker, der er direkte afhængige af dyr”.  

FAO-mødet i Rom løber af stablen 30.september – 3. oktober.

Støt kampagnen for bedre dyrevelfærd

Hjælp os nå en egentlig erklæring om dyrevelfærd i FN.

Vi har allerede opbakning fra 300 af vores medlemsorganisationer, 200 dyreværnsforeninger og flere regeringer på verdensplan.

Skriv under nu >>


Hvis du vil vide mere, kontakt: Lasse Bruun på telefon +44 (0) 79 2028 0640

Medlemmer af koalitionen: the Brooke, Compassion in World Farming, Eurogroup for Animals, Humane Society International, RSPCA og WSPA.

FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation: besøg hjemmeside (på engelsk).

 

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Bedre dyrevelfærd?

Hjælp med at opnå en global erklæring om dyrevelfærd ved FN.

Frigående lam

Mere om emnet

    Se alle links