May 3, 2007

En ny undervisningsfarm er åbnet i Banda Aceh for at erstatte et tidligere anlæg, der blev ødelagt af tsunamien i 2004. Åbningen af det nye landbrug d. 3. maj er et skridt i retning mod en fuld genopbygning af de dyrevelfærdsfremmende projekter i den ødelagte region.
Repræsentanter fra WSPA og medlemsorganisationerne Humane Society International (HSI) og Yudisthira Swarga var til stede for formelt at overrække undervisningsfarmen til dekanen for universitetet ’Syiah Kula Veterinary School’ og dens elever. Mange af skolens studerende og lærere omkom i tsunamien.
Behovet for veterinærkundskaber er stort inden for landbruget i regionen, hvor store dele af befolkningen er afhængige af deres dyr for at overleve. Derfor blev genopbygningen af undervisningsfarmen højt prioriteret.
Den nye farm vil ikke alene være en effektiv undervisningsinstitution, den vil også indebære bedre dyrevelfærd for de dyr som findes på farmen. WSPA, HSI og ’Giant Steps’ har givet en betydelig donation til projektet, der styres HSI, samt givet støtte til, at WSPA’s læseplan om dyrevelfærd introduceres og implementeres.