Nyt reservat til Indiens dansebjørne
Nov 22, 2007
Frodig vegetation og masser af plads til bevægelse. Sådan kan fremtiden se ud for de bjørne, som har levet deres liv for enden af et reb for at underholde turister. WSPA har netop været i Indien for at finde arealer til et nyt reservat.
Ser du Indien på et landkort er det kæmpestort. Staten Bihar udgør kun en lille del, men 65 hektar af den kan blive verden for nogle af Indiens læbebjørne. For det er de grønne arealer, WSPA vil gøre til et bjørnereservat.
Reservatet vil være del af et større projekt, der skal afskaffe traditionen for dansebjørne i Indien.
Fra tvungen dans til fri bevægelse
© TBC
Bambusklynger og klipper af kalksten. Åbne vidder og grøn løvskov i et område på størrelse med 130 fodboldbaner. Der er plads til bevægelse på WSPA’s planlagte fristed for læbebjørnene. Bjørnene, som trives bedst på store arealer, vil have plads til at lave huler, hvor de kan sove om dagen - og følge deres naturlige døgnrytme i modsætning til hverdagene som dansebjørne.
På arealerne er der også tuer lavet af termitter, som er læbebjørnes yndlingsret. Bjørnene suger termitterne op ved at forme en tragt med deres store læber. Føden kan dog blive svær at indtage for nogle af de kommende beboere, da flere har sår fra reb gennem læberne.
Frihed kræver tilvænning
Dansebjørnene kan ikke sætte poterne i reservatet lige når de ankommer. Iris Mazurek, leder af WSPA’s arbejde med vilde dyr, forklarer:
”Bjørnene kommer fra liv i reb, styret af befalende ejermænd til liv i frihed i reservatet. Her skal de leve blandt andre bjørne - det er alle forhold, som kræver tilvænning. Desuden har nogle af bjørnene sygdomme, som skal behandles før, de kan sættes fri i reservatet.”
Derfor har WSPA også brug for et sted, der kan huse bjørnene i korte perioder. Ved siden af reservatet, findes allerede en egnet bygning. Her er plads til bjørne, der skal vænne sig til livet uden reb, til dyrlægepleje med mere.
Hjælp os med at bygge videre på reservatet og skabe en fremtid for de befriede dansebjørne, som nu bor midlertidige steder i Indien. Og for de 400, som stadig er i fangenskab.
