Dyr får hjælp efter orkanen felix

Oct 15, 2007

str219-147_orkan_felix

Mere end 6000 dyr fik hjælp efter at orkanen Felix havde hærget et af de fattigste områder i Nicaragua sidste måned.

Stormen ramte hårdt i det latinamerikanske land Nicaragua med vinde op til 260 kilometer i timen og bølger, der var mere end 5 meter højere end normalt. Den voldsomme orkan blev klassificeret til kategori fem, den højeste af slagsen. Værst gik det ud over Miskito-indianerne og deres dyr, som bor på østkysten.

Miskito-indianerne fik hjælp til deres livsnødvendige dyr allerede en uge efter, at orkanen havde slået til. Repræsentanter rykkede ind fra WSPA, organisationen UCC (Universidad de Ciencias Comerciales) og Nicaragua’s landbrugsministerium og hjalp mere end 100 dyr, som var blevet såret i stormen. Holdet havde først og fremmest til opgave at vurdere omfanget af skader, så et større hjælpearbejde kunne planlægges.

”Formålet var at gøre dyrene stærkere”

Et større hjælpearbejde fandt sted i den fattige region kort tid efter, udført af studerende på UCC og dyrlæger fra landbrugsministeriet, i alt 18 personer fordelt på tre hold. Juan Carlos Murillo ledte hjælpearbejdet som WSPA koordinator inden for katastrofehjælp. Han udtalte:

”Vi ydede nødhjælp til mere end 6.310 dyr, heriblandt køer, heste, grise, kyllinger og hunde. Vi undersøgte dyrene, gav dem ormekure og forebyggende medicin. Formålet var at gøre dyrene stærkere, så de kunne klare sig bedre med det samme og undgå at blive syge senere”.

”Når beboerne i landsbyerne havde fået behandlet deres syge dyr, sagde mange typisk: ‘Uba tinky yan mani dukira doukramba kli yu wala bal bahuna watsna’. Det betyder: ‘Tusind tak for alt I har gjort for vores dyr’, sagde Juan Carlos Murillo.

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Når katastrofen rammer

Katastroferamte dyr har akut brug for hjælp. Hjælp os handle og forebygge.

En hest får hjælp efter orkanen Felix, Nicaragua