Masseaflivning af hunde i Kina

Jun 15, 2007

str219-166_hund_bag_tremmer

WSPA har modtaget oplysninger om, at myndighederne i Chongqing, Kina, søndag d. 10. juni påbegyndte en massekonfiskering af alle hunde i regionen; konfiskeringen menes at være en reaktion på at et rabiessmittet menneske har mistet livet.

Myndighederne i Changshou-distriktet i Chongqing indførte hurtigt en lov, der gør det ulovligt at have hund og opfordrede alle hundeejere til at dræbe deres hund, eller overdrage den inden søndagens deadline.

I søndags begyndte myndighederne angiveligt at konfiskere hundene og dræbe dem med inhumane metoder.

Denne handling er katastrofal for hundeejere og indebærer alvorlig dyremishandling. 

Vi vil stoppe aflivningen

WSPA er opmærksomme på situationen og handler i øjeblikket i Kina for at stoppe indsamlingen. Tilfældig konfiskering og aflivning er ikke en effektiv måde at kontrollere eller forhindre rabiesdødsfald blandt mennesker.

WSPA har mere end 20 års erfaring i human kontrol af hunde, og vi har tilbudt at samarbejde med myndighederne i Chongqing for at udarbejde en effektiv og human strategi til at kontrollere hundebestanden. Dette vil hjælpe med at udrydde rabies hos mennesker samt vise, at de har medfølelse for dyr.

Gennem møder, breve og telefonopkald sætter vi pres på myndighederne og gør alt, hvad vi kan for at stoppe situationen.

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Millioner af hunde strejfer rundt

Hjælp os vaccinere og sterilisere de mange gadehunde.

En hund på medlemsorganisationen KACPAW's klinik, Sri Lanka