Aug 25, 2007

WSPA bifalder den islandske regerings beslutning om ikke at fremsætte nye kvoter for hvalfangst.
Beslutningen, der blev offentliggjort af fiskeriminister Einar Guofinnsson, er et resultat af manglen på efterspørgsel på hvalkød i Island. Der vil ikke blive udfærdiget tilladelser, indtil efterspørgslen øges, og Japan udsteder en eksporttilladelse.
Claire Bass, chef for WSPA‘s internationale hvalfangstkampagne, kommenterer:
‘‘WSPA bifalder den islandske regerings historiske beslutning om at stoppe kommerciel hvalfangst, og det er desuden positivt, at Islands marked for hvalsafari bliver ved med at vokse - således, at Island får udbytte af hvalerne ved at se - og ikke dræbe - dem‘‘.
Islands kommercielle hvalfangst er et af de centrale områder i WSPA‘s kampagne for at stoppe hvalfangst. I 2006 indledte WSPA en kampagne på e-bay for at redde islandske hvaler ved at købe dem af regeringen. Kampagnen fik bred støtte, og blev præsenteret for islandske ambassader over hele verden.
Den islandske regering udfærdigede en fangstkvote på 30 vågehvaler og 9 finhvaler for 2006-2007. Der blev dog kun fanget 7 vågehvaler og 7 finhvaler i perioden, og det meste af kødet fra disse dyr forblev i kølerummene på grund af den manglende efterspørgsel.