Afsløring af dyremishandling på foie gras-farm

Apr 24, 2007

Tvangsfodring af gås

WSPAs medlemsorganisationer Global Action Network fra Canada og Farm Sanctuary fra USA har lige afsluttet en omfattende og hemmelig efterforskning på Canadas største foie gras-farm, Elevages Perigord, der ligger nær Montreal i Quebec.

Efterforskeren, der er frivillig hos Global Action Network, arbejdede på farmen i 12 uger fra 2006 til februar 2007. I denne periode indsamlede han næsten 100 timers videomateriale og utallige billeder af arbejdsgange, der omfatter udrugningsafdelingen, opfedningsmaskiner, slagtehuse og avlsarbejde.

Videomaterialet afslører horrible billeder af dyremishandling, bl.a. slagterimedarbejdere der sparker og kaster med ænderne, hiver hoveder af levende ænder og smadrer ænder mod cementvægge og metalhegn. I udrugningsafdelingen bliver ællinger mast og kvalt til døde i affaldsspande.

Til trods for at foie gras-produktionen helt grundlæggende er grusom, er den ikke ulovlig. Andrew Plumbly, direktør for Global Action Network, fremhæver dog, at der er et stort antal åbenlyse overtrædelser af dyrevelfærdsbestemmelser fra den canadiske lovgivning samt inspektionsloven fra 1990, der blev optaget under efterforskningen.

To formål
Optagelserne er hårde at se på, men de har to meget vigtige formål:

  • At sætte fokus på dyremishandlingen der foregår i produktionen

  • At få folk til at tænke sig om to gange, inden de køber foie gras.

De canadiske myndigheder er blevet alarmeret og har bekræftet, at de vil undersøge forholdende på Elevages Perigord.

Omkring 500.000 ænder bliver hvert år dræbt i Quebecs foie gras-produktion.

For mere information
Global Action Network, Canada >> 
Farm Sanctuary, USA >>  

Page tools:
Share Print / Del andre steder
WSPA på FacebookWSPA på YouTube Send e-mail til WSPA

Forandring?

Der findes alternativer til de intensive produktionsmetoder. Hjælp os promovere dem.

En frigående høne, der bruges til opfødning