
Mange mennesker er afhængige af deres dyr for at overleve. Derfor er det vigtigt, at dyrene trives. Vi fortæller om dyrevelfærd i vores uddannelseprogrammer.
Medfølelse, respekt, og retfærdighed – ordene er store, men rummer præcis de værdier, som vi formidler i vores undervisning om, hvordan mennesker bør behandle dyr. Deltagere får en basal viden om dyr og trivsel, og de får en klarere fornemmelse af, hvordan de kan passe på egne dyr eller gøre en forskel for andre.

Vi har tre strømme af uddannelsesprogrammer, rettet mod skolebørn, dyrlægestuderende og dyreejere blandt andre. De finder sted i Central- og Sydamerika, Afrika og Asien.
Om dyr, mennesker og naturen for de 5-16 årige
Programmet er rettet mod fremtidige borgere – det vil sige skolebørn i 5-16års alderen og handler om, hvordan dyrevelfærd gavner både mennesker, dyr og naturen omkring os. Vi afholder workshops for lærere og udstyrer dem med undervisningsmateriale.
Målet er at få undervisningsministerier til at lade dyrevelfærd blive en fast del af undervisningen.
Programmet kører i lande som Costa Rica, Chile, Peru, Brasilien, Kenya og Thailand.
Se folder om programmet for 5-16årige >> (PDF på engelsk, 400KB).
Om dyrs velfærd, etik og lovgivning for dyrlægestuderende
Programmet er rettet mod fremtidige dyrlæger – altså dyrlægestuderende på universiteter. Flere end 850 universiteter verden over fik i 2007 en opdateret version af vores CD-ROM om dyrevelfærd, ”Concepts in Animal Welfare”.
Med udgangspunkt i CD-Rom’men har over 400 universitetslærere deltaget i workshops og konferencer, organiseret af WSPA.
CD-Rom’men er udviklet i samarbejde med veterinær eksperter på Bristol Universitet i England.
Læs mere om programmet til universitetsstuderende >> (PDF på engelsk, 280 KB)
Rådgivning og samarbejde med medlemsorganisationer
Vi har en uddannelsesafdeling i London, der hjælper medlemsorganisationer undervise lokale om dyrevelfærd. Vi hjælper med rådgivning, feedback og pædagogisk vejledning.