
2007 sendte mere end en million mennesker og dyr ud i landets værste oversvømmelse nogensinde. WSPA tog straks til området og hjalp til, side om side med lokale samarbejdspartnere.
Hundredetusinde kvæg og geder blev ramt af oversvømmelsen i Bangladesh. De var underernærede og hårdt mærkede af sygdomme, da WSPA nåede frem. Mælkeproduktionen var faldet drastisk eller helt stoppet - og kalve blev stadig født.
Hø og græsarealer var ødelagte, så landmænd fodrede deres dyr med tilfældige planter, som havde overlevet vandmasserne. Nogle dyr fik problemer med fordøjelsen og de, der kunne fordøje de næringsfattige planter blev hurtigt sultne igen.
Dyrene blev også angrebet af parasitter. Det betød, de gik ned i vægt, fik mavesmerter og ustabile organer. Mange ejere var tydeligvis oprørte over dyrenes smerte.
Mange landmænd frygtede, deres dyr skulle dø og solgte dem for at skaffe mad og drikke. De solgte altså deres levebrød.
Vi vurderede først omfanget af skader på mennesker og dyr og gik så i gang med redningsarbejdet. Sammen med partnere i det katastroferamte område målrettede vi indsatsen overfor:
Familier uden penge til foder og behandling af deres dyr og som ville være værst stillet, hvis deres dyr skulle dø
Landområder, der var hårdest ramt af vandmasserne og hvor mennesker og dyr havde brug for akut hjælp
Køer, geder og får angrebet af parasitter. De fik ikke kun behandling mod parasitter men også nærende foder og vand, der forstærkede immunforsvaret.
Hjælp os reagere i katastrofesituationer. Støt vores arbejde økonomisk >>