
Oversvømmelser, jordskælv og krige påvirker millioner af menneskers liv året rundt. Når katastrofen rammer, mister mange deres dyr, som samtidig er deres indtægtskilder. Ved at hjælpe dyrene, kan vi være med til at sikre, at menneskene overlever og kommer videre med hverdagen.
Cyklonen hærger, og marker bliver oversvømmet. Da kvæget begynder at vende tilbage, viser det sig, at græsset er giftigt, fordi der er trængt havvand op i jorden. Vores redningshold sår hurtigtvoksende græs, som vokser op i løbet af kun to uger. Kvæget kan græsse igen - de kan overleve og være med til at sikre de mennesker, som er afhængige af dem.
Læs mere om, hvorfor dyr også skal hjælpes i katastrofesituationer >>
Vi arbejder sammen med regeringer og dyrebeskyttelsessorganisationer i lande, hvor der ofte sker katastrofer. Helt konkret sørger vi for:
At der kommer lagre til, at opbevare foder og vand
At dyr bliver registreret, så de nemmere kan blive genforenet med deres ejere
At læskure bliver forstærket
At dyr bliver behandlet og vaccineret for skader og sygdomme.
Det er alt sammen med til at afhjælpe nogle af de værste konsekvenser, hvis katastrofen rammer.

Når et land rammes af ødelæggelse, er vi fremme så hurtigt som vi har mulighed for at komme ind i det pågældende område. Det kan vi gøre, fordi vi koordinerer et globalt redningshold og samarbejder med medlemsorganisationer og regeringer, så vi kan reagere hurtigt.
I mere end 40 år har vi hjulpet i katastrofesituationer med blandt andet:
Lægehjælp på dyreklinikker, mobile som stationære
Mad og vand
Genforening af dyr og ejere.
Hør om redningsarbejdet ved oversvømmelsen i Myanmar 2007 >>
Man ved aldrig, hvornår den næste katastrofe sætter ind. Hjælp os forebygge i lande, der typisk er udsatte.
Støt med et valgfrit beløb nu >>