Er en human og kommerciel produktion af hundekød mulig?

Hundene ligger bundet i deres bure for at holde sig i ro. Burenes gulve er er lavet af metaltråde.

Kommerciel produktion af hundekød er en praksis, der er gennemsyret af mishandling. Dyrene lider i alle led af produktionen, fra livet på farmen (eller fangsten) til transporten og slagtningen.

Hvorfor kan hunde ikke opdrættes til kødproduktion uden mishandling?

WSPA arbejder med at forbedre forholdene for dyr, der, gennem tusindvis af år, er blevet opdrættet til at leve i et farm-miljø, der tager hensyn til dyrenes behov. Vi ønsker en verdensomspændende lovgivning, der tager hensyn til dyrenes trivsel.

Hundenes behov, både fysiske og adfærdsmæssige, kan ikke blive tilfredsstillet i en kommerciel kødproduktion. For eksempel:

  • Hunde er yderst sociale dyr, og de lider, når de bliver holdt i separate bure og ikke er i kontakt med andre hunde eller mennesker. Omvendt kan bure med grupper af hunde føre til slagsmål og kronisk stress.

  • På hundefarmene spiser hundene, af økonomiske årsager, ofte slagteriaffald og kadavere fra slagtede hunde, hvilket kan indebære alvorlig sundhedsrisiko for mennesker, der spiser hundekødet.

  • Ingen farm kan give hundene både den motion, føde og pleje, de behøver for at trives, og samtidig give et økonomisk overskud.

På baggrund af dette støtter WSPA det standpunkt, som landene Taiwan, Filippinerne, Singapore og Hong Kong har taget, ved at totalforbyde slagtning af hunde til menneskeføde. Samtlige fire lande har indført forbud som en reaktion på befolkningens bekymring over sundhedsrisici forbundet med at spise hundekød.

Vil et totalforbud ikke bare føre til en ulovlig handel?

Ulovligt hundekød på et sydkoreansk marked. I baggrunden står et bur med levende hunde, der venter på at slagtes.

I de lande, hvor hundekød bliver spist af mennesker, er det enten ulovligt eller helt ureguleret.

I Sydkorea foregår en del lobbyarbejde for at få hunde defineret som landbrugsdyr. Dette ville betyde at produktion og salg, der i dag foregår på det sorte marked kunne blive omfattet af love og regler.

De, som har en økonomisk interesse i dette argumenterer for at en sådan ændring ville betyde forbedret hygiejne og dyrevelfærd.

Vil bedre regler ikke gøre en produktion mere human?

For at sige det kort: Nej.

Tidligere forsøg med reguleret produktion har lagt vægt på at beskytte mennesker fra sygdomme, og dyrevelfærd er trådt i baggrunden. Dette skyldes, at sygdomme, som kan blive overført til mennesker, fx rabies og kolera, let bliver spredt i de uhygiejniske miljøer, som hundene bliver opdrættet og slagtet i. 

At regulere fremfor at forbyde produktionen kan gøre hundekødsbranchen mere stueren i menneskers øjne, men det er et faktum, at der ikke findes en metode til at opdrætte og slagte hunde til menneskeføde, der både er human og rentabel.

Kan bedre regler ikke være en god metode på kort sigt?

WSPA er en dyrevelfærdsorganisation og arbejder for at ende forskellige former for systematiseret mishandling, ikke for at regulere eller lovliggøre dem.

Ligesom vores medlemsorganisationer og andre dyrevelfærdsorganisationer er WSPA overbevist om at regulering ville:

  • lade mishandlingen inden for handlen med hundekød fortsætte, blot beskyttet af loven
  • forværre de nuværende overgreb ved at øge produktionen - og profitten
  • have potentiale til at skabe endnu en intensiv kødproduktion, på trods af de åbenlyse overgreb, der sker i de eksisterende produktioner med landbrugsdyr
  • vanskeliggøre et stop for handlen - hvilket WSPA i dag samarbejder med medlemsorganisationer om, i bl.a. Sydkorea.

To millioner hunde bliver slagtet hvert år alene i Sydkorea. Hver og en har lidt.

Læs mere om handlen med hundekød >>

Støt WSPA's arbejde med en donation >>

Page tools:
Share Share, Bookmark, Email or Print