
Dag efter dag trækker cirka 400 ponyer rundt på vogne med turister i Lampang provinsen i Thailand. Deres ejere er afhængige af arbejdsindsatsen for at få mad og tjene penge.
Nok er de lykkelige ejere af en pony, men de er også fattige. Så fattige, at hestene ikke altid får tid til at hvile eller komme sig efter sygdom, men skal knokle uafbrudt som trækdyr.
Det har haft konsekvenser for ponyerne:
De får åbne sår fra slidt og beskidt seletøj eller uheld i trafikken.
De går forkert på grund af dårlige sko, ringe hovpleje og foder.
De får for lidt kalcium i den daglige næring. Fejlernæringen kan få deres hoveder til at hæve og tænder til at løsne sig, så dyrene ikke kan spise.
Ejerne handler ikke af ond vilje – de ved bare ikke bedre. Og der bor ingen dyrlæger med specialviden om heste i provinsen.
Provinsen har nu fået en dyreklinik. Den giver adgang til dyrlægebehandling, billigt udstyr og rådgivning. Det skete i 2004 som et samarbejde mellem WSPA og den lokale medlemsorganisation LPWO (Lampang Pony Welfare Organisation).
Man kan få kalksten på klinikken – og doser af kalcium har gjort den daglige arbejdsbyrde mindre tung for mange ponyer. Deres helbred er bedre, og de har det generelt markant bedre. Ni ud af ti ejere gav deres heste kalcium-tilskud i 2005.
Provinsen får nu også besøg af en mobilklinik. Den tager sig af de knap 100 ponyer, som holder til i de små, fjerne landsbyer. Hestene tilbydes behandling, og deres ejere får gode råd om dyrebeskyttelse.
Klinikkerne har været afgørende for ponyerne og deres ejere. Hestene har det meget bedre og kan nemmere sikre deres ejere de afgørende indtægter.
Vi håber på at oprette tilsvarende klinikker i Cambodja. Det er typisk for vores arbejde. Vi forsøger at få succesfulde projekter på benene og gentage dem i andre lande.