Fattigdom og industrielt dyrehold
Sult er et omfattende globalt problem. Hele to milliarder mennesker lider af sult og fattigdom.
Omkring 75 % af alle fattige i verden lever i landlige områder. De fleste er landbrugere eller er på anden vis afhængige af landbrugsproduktion for at overleve. Alligevel producerer og tjener de ikke tilstrækkeligt for at imødekomme de helt grundlæggende behov.
Er industrielt dyrehold løsningen?
Industrielt dyrehold blev en gang set som en effektiv og billig metode til at producere store mængder protein. Men de glemte og skjulte omkostninger er alvorlige og viser sig i klimapåvirkning, miljøødelæggelse, mindskede indtjeningsmuligheder og lidelser for milliarder af dyr.
Miljøet og klimaet
Animalsk produktion tegner sig for syv milliarder tons af de drivhusgasser, der bliver sluppet ud verden over (9 % af al kuldioxid og 64 % af alt kvælstof). Det er en af de industrier, der forurener mest i verden, blandt andet ved udslip af fosfor og kvælstof.Indtjeningsmuligheder bliver svækket
Industrielt dyrehold er kendetegnet ved, at store mængder skal produceres så hurtigt og effektivt som muligt. En negativ følge af dette er, at det bliver sværere at overleve for mennesker, der bor i verdens landområder.
Mindre og mellemstore producenter rammes af konkurs, når de ikke kan konkurrere med storproducenter. I Santa Catarina i Brasilien var der i 1990 130.000 svineproducenter. Med den øgede industrialisering gennem halvfemserne ændrede dette sig, så der i år 2000 kun var 16.000 producenter tilbage.
Fordeling af ressourcer
Industriel produktion af kyllinger, grise og køer kræver store mængder foder, primært i form af kornprodukter. En tredjedel af al jord, der kan dyrkes, bliver i dag brugt til at producere dyrefoder. Når den industrielle produktion intensiveres, bidrager den dermed til en skævvridning af verdens ressourcer.
Realistiske løsninger
WSPA's Model Farm-projekt, som vi gennemfører i samarbejde med FAI (Food Animal Initiative) i Asien og Sydamerika, illustrerer fordelene ved dyrevenlig fødevareproduktion. Projektet er et godt bevis over for andre lande på, at mere bæredygtigt dyrehold kan være både lønsomt og humant over for både dyr og mennesker.
