
Dyrehold behøver ikke ske med industrielle metoder. Det er muligt at tage hensyn både til dyrevælfærd og lønsomhed. WSPA arbejder med at overbevise regeringer, dyreejere og forbrugere om fordelene ved dyrevenlige produktionssystemer.
Et konkret eksempel på alternativ landbrugsproduktion er vores samarbejde med FAI (Food Animal Initiative), det såkaldte "Model Farm"-projekt. Projektet demonstrerer, at dyrehold med god velfærd både kan være lønsomt og bæredygtigt.
Dette såvel som mange andre landbrug lader dyrene leve et liv, der er naturligt for deres dyreart:
De holder traditionelle racer, som er mere modstandsdygtige over for sygdomme og parasitter end dyr, som avles for hurtigt for at producere så meget som overhovedet muligt
De giver dyrene lov til et mere naturligt liv med friere bevægelse, og derfor er det ikke nødvendigt med skamfering såsom at tænder og haler bliver klippet af
De giver dyrene pleje og omsorg, når de er syge.
Deres velfærd tilgodeses, og dyrene lever typisk et længere og sundere liv. Desuden er kødet bedre for vores sundhed og miljøet.
De fleste landbrugsdyr lever stadig deres liv indendørs, ude af stand til at følge deres naturlige adfærd.
Der er mange fordele ved at prioritere dyrevelfærd både for dyreejerne, samfundet generelt og for miljøet.
For eksempel:
at mindre gårde med lokale leverancekæder skaber lokale arbejdspladser og bidrager til bedre fødevaresikkerhed.
at gårde med god dyrevelfærd ofte har brug for mindre mængder kornprodukter, brændstof og vand. De holder også mindre besætninger med mere plads til det enkelte dyr. Det mindsker risikoen for smittespredning.
at gårde, som på intelligent vis kombinerer dyreholdet med at dyrke deres jord, mindsker skadelige miljøpåvirkninger ved at genbruge ernæringsstoffer og forbedre jordens frugtbarhed.
at god dyrevelfærd giver god dyresundhed, hvilket kan nedsætte omkostningerne og øge indtjeningen for dyreejeren.
Når dyrenes velfærd bliver tilgodeset, lever de for det meste et længere og sundere liv. EU anerkender også fordelene ved mere dyrevenligt dyrehold. Fra 2012 er det lovpligtigt i hele EU, at hønsene har bedre plads i burene end før. De traditionelle bure bliver forbudt. Fra 2013 skal søer have bedre staldforhold. Men der er lang vej endnu.
Støt de landmænd, som allerede producerer produkter, der er økologiske og fra fritgående dyr.
Når du handler, så gå efter mærker, der garanterer særlige hensyn til dyrevelfærd: Læs mere om disse hos Dyrenes Beskyttelse >>
På den måde er du med til at vise landbrugsindustrien og politikerne, at industrielt dyrehold ikke er acceptabelt. I stedet bør der satses mere på produktionsformer, der sætter dyrevelfærd højt.
Læs om forbrugervalg, der højner dyrevelfærden i landbruget >>
Det er blandt andet ved at forandre vores forbrugsvaner, at vi kan stoppe landbrugsdyrenes lidelser.