
WSPA-finansieret forskning viser, at der i 2009 stadig fandtes et mindre antal bjørne i Indien, hvis hele liv går ud på at blive flyttet fra by til by for at "danse" for publikum.
Antallet er mindsket fra 400 til 150 bjørne, og derefter endnu mere i de seneste par år. De resterende bjørne oplever dog stadig et liv med både fysiske og psykiske lidelser. Bjørnene bliver taget i naturen allerede som små unger, og selv deres mest basale behov, for eksempel behov for ernæring, bliver ikke tilfredsstillet.
Bjørnene bliver tvunget til at underholde et betalende publikum via straf og belønning. For at kunne styre bjørnen laver ejeren et hul i næsen og trækker et reb igennem det. Med rebet i hånden kan ejeren styre bjørnen og tvinge den til at udføre danselignende bevægelser.
Bjørnene ejes af en befolkningsgruppe, kalandarer, der er meget fattige og ikke har de store muligheder i samfundet. Familier har gjort dansebjørne til deres levevej, og erhvervet går i arv fra far til søn.
Det er ulovligt at indfange bjørnene fra naturen og holde dem i fangenskab. Offentlige protester har da også mindsket antallet af dansebjørne på de mere populære turistruter i landet. Men mange bjørneejere er i stedet taget til mindre besøgte egne.
Det sker også, at myndighederne undlader at håndhæve loven, fordi de ikke har bosteder til befriede bjørne.
Vi forsøger at tage fat i roden af problemet. sammen med den indiske dyrebeskyttelsesorganisation WTI (Wildlife Trust of India):
Bjørneejerne får hjælp til at finde nye indtægtsmuligheder.
Vi oplyser befolkningen og turister om dyrebeskyttelse.
Vi træner skovarbejdere i at stoppe jagten på bjørneunger.
Vi bygger reservater til befriede bjørne.
Hjælp os med at skabe bedre forhold for bjørnene og andre dyr, der lider verden over. Støt med et valgfrit beløb >>