Hverdag på en bjørnefarm
Tusinder af bjørne bliver holdt i fangenskab inden for bjørnegaldeindustrien over Øst- og Sydøstasien. De fleste bliver holdt i bure på størrelse med en telefonboks. Bjørnene kan ikke stå oprejst og knap nok vende sig.
Bjørnenes adfærd viser deres stress over hverdagen i bur. De gnubber sig utilpas mod tremmerne eller banker hovedet mod jernrørene i gentagne ryk.
De er nægtet deres naturlige behov for bevægelse ligesom deres mulighed for at gå i hi. Bunden af buret er nemlig ofte lavet af jernrør, der holder bjørnene vågne året rundt.
Tapning – en smertefuld affære
Galde bliver tappet på mange måder - fælles for dem alle er smerten for bjørnen. Farmere uden træning står ofte for indgrebet.
Tapning kan ske på tre måder afhængig af regionen:
Man stikker et rør i bjørnens galdeblære og udleder galde. Op til tre gange dagligt stikkes røret ind, så hullet til røret ikke heler og galdeproduktionen falder
Man lokaliserer galdeblæren med ultralyd op placerer en syringe langt inde i bjørnens store krop, og galde kan udledes
Man burer bjørnen bures inde, til den når en vis alder. Så bliver den dræbt. Man tapper så galden fra den døde bjørn.
Livslang smerte
© WSPA
Nogle bjørne dør af indgrebene. Hvis de overlever, får de alvorlige problemer med helbredet. Betændelse i sårene, svulster, indvendige sår og galdesten er almindelige lidelser. Smerte og stress bliver deres hverdag.
Nogle bjørne stopper med at producere galde efter kun få år. Så bliver de overladt til sig selv, eller man dræber dem og sælger deres galdeblærer og kløer.
Hjælp med at beskytte bjørnene
Du kan støtte os økonomisk, så vi kan fortsætte arbejdet mod galdeindustrien.
Støt med et valgfrit beløb >>
