
Fire aggressive hunde angriber en fasttøjret bjørn, som hverken har tænder eller kløer. Scenen er sat for de mange tilskuere, som har købt billet til den blodige bjørne-hundekamp.
Hundene er trænet til at være ekstremt aggressive. Vildskab er en prestigesag for ejerne, der ikke kun arrangerer men også får indtægterne fra bjørne-hundekampene.
Selvom kampene er ulovlige, dukker masser af tilskuere op til begivenheden. De forventer en blodig kamp, for bjørnen har som unge fået fjernet tænder og kløer – ofte uden bedøvelse - og har kun sin vægt at forsvare sig med.
Bjørnen er et magtesløst offer fra starten. Den kan ikke bide fra sig og slås, gennem de tre runder, som kampen varer. Hundenes angreb afkræfter bjørnen og gør den svagere. Til sidst segner den. Nu kan hundene gå efter bjørnens hals, og med den mellem tænderne er sejren nær. De skal bare slæbe offeret til et bestemt sted i arenaen.
Flænserne i hals, mund og næse heler sjældent. Men hverken bjørnen eller sårede modstandere dræbes – for de giver gode penge. Den forpinte bjørn lever videre i fangenskab hos sin ejer.
Vi har allerede bremset mange kampe sammen med de pakistanske myndigheder og medlemsorganisationen BRC (Bioresource Research Centre). Men slagsmålene finder stadig sted.
Støt vores arbejde og hjælp os nå målet – et totalt stop for de barbariske blodkampe.