Et nyt liv for bjørne i Balkasar

I december 2009 bad vi vores medlemmer verden over om hjælp til at bygge et nyt bjørnereservat i Pakistan. Idag er reservatet færdigbygget og hjemsted for elleve bjørne. De trygge omgivelser står i skarp kontrast til bjørnenes fortid, hvor de blev tvunget i kamp mod trænede hunde. Bjørnene kommer sig langsomt men sikkert - takket være støtten fra medlemmer.

Malik Sarwar er daglig leder af reservatet. Han har dedikeret en stor del af sit liv til bjørnene. Først arbejdede han hårdt for at skabe et godt liv for bjørnene i vores tidligere reservat Kund Park. Men da landet blev ramt af oversvømmelser i 2010, og reservatet gik til grunde, flyttede han til Balkasar. Her tager han sig nu af de elleve beboere - heriblandt Sohrab, Babu og Maylu, som var de eneste bjørne fra Kund Park, der overlevede. 

Elleve bjørne i reservatet

En dedikeret mand: Malik Sarwars eget hjem blev også totalødelagt i oversvømmelsen, men han flyttede med til Balkasar og fortsætter sit tålmodige arbejde med at rehabilitere bjørnene.
© WSPA/BRC

Sohrab, Babu og Maylu har selskab af otte bjørne, der er blevet reddet efter åbningen af reservatet i november 2010.

Bjørnen Chowti konfiskerede vi lige efter en kamp, hvor hun stod bundet i en arena mens adskillige kamphunde gik til angreb.

Bjørnene  Bhoori, Leela og Kaali  kom også til reservatet efter en vellykket redningsaktion. De blev overdraget til os af deres ejere efter længere forhandlinger.

Sarwar forklarer at, når traumatiserede bjørne ankommer til reservatet, så har de oftest svære skader efter hundenes angreb. Ødelagte og betændte læber. Flænsede og nogle gange helt afrevne snuder. Sarwar siger:

“At se dyr lide er den sværeste del af mit arbejde. Det vil jeg aldrig vænne mig til.”

Så snart bjørnene kommer til reservatet får de deres næseringe fjernet. De bliver også fri for de læderremme, der sidder om deres hals. Og så får de naturligvis behandling for deres sår og skader.

Bjørne med voldsomme skader kan have brug for intensiv pleje i reservatets klinik i ugevis.

Læs også om bjørnen Nita og om Milla, Shama og Lala >>

Pleje, ro og genoptræning

Selvom Chowti er blind og ikke kan se sine omgivelser, så nyder hun at udforske træer og buske ved at bruge sine andre sanser.
© WSPA/BRC

Det er ikke usædvanligt, at bjørnene bliver blinde, når de udnyttes i kampene. Forklaringen er sandsynligvis, at bjørnene ikke får den ernæring, de har brug for af deres ejere. Ifølge Sarwar er arbejdet med at hjælpe blinde bjørne som Chowti én af de store udfordringer:

“Jeg skal lære dem at finde mad og vand ved at bruge lugtesansen. Nogle gange bruger jeg en klokke for at hjælpe dem. Det tager lang tid og kræver tålmodighed".

Når bjørnene selv kan finde mad og vand, kan de bo sammen med de andre bjørne:

"Det er når jeg ser, at bjørnene begynder at interagere på en god måde og lege med hinanden, jeg får min belønning for indsatsen. At se bjørnene trives i reservatet er hele slidet værd”.

Chowti er i dag kommet sig og nyder i stor stil det rolige liv i reservatet. Hun spiser med god appetit og har også udviklet en stor interesse for de acaciebuske, der vokser i reservatet.

Balkasar som rollemodel

Babu nyder en snack i aftensolen.
© WSPA/BRC

Sarwar har været meget igennem i sit arbejde med at hjælpe de skadede bjørne.  Men hans engagement er så stærkt som aldrig før:

“Jeg håber at Balkasar bliver et foregangsbillede – et eksempel på god praksis, når det kommer til pleje og behandling af skadede bjørne. Jeg håber, at bjørnene, der udnyttes til bjørne-hundekampe i Pakistan, kommer hertil så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg vil være her for at hjælpe dem resten af mit liv”.

Der er stadig omkring 60 bjørne, som udsættes for de barske bjørne-hundekampe forskellige steder i Pakistan. WSPA fortsætter arbejdet for at redde disse bjørne.

Vær med til at hjælpe - støt med et bidrag >>